Henriette Toftegaard Jensen

Om livet på landet, børn, motorik, leg, læring, iværksætteri, eventyr og drømme


Skriv en kommentar

Kampens hede…

Jeg er rendt ind i noget sygdom. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så syg. ØV! Har slet ikke tid, men sådan er det jo nok for alle… Men jeg forsøger at holde hovedet koldt trods feber, rivehoste, ondt i brystet, hovedpine og forkølelse.

Diverse papirer til kommunen vist ved at være iorden. Så starter en 14-dages naboorienteringsfase, derefter sagsbehandling. Sagen skal forelægges på Miljø– og Teknikudvalget, og en evt. tilladelse skal offentliggøres i avisen, hvor der er en klagefrist på 4 uger, og først herefter er landzonetilladelsen gældende vel at mærke, hvis der ikke indkommer klager.

Jeg har også søgt om at deltage i CareWare konferrencen og til at blive udtaget til en standplads på CareWare 2013. Jeg kom igennem første nåleøje. Et dommerteam af branchefolk udvælger de allerbedste ideer der skal præsenteres for de besøgende på Innovationsområdet. Når man vælges til at udstille, får man med det samme tilbudt adgang til INCUBA Sience Parks Fab Lab prototype værksted og er automatisk med i dysten om de nystiftede CareWare Innovationsprisen og Iværksætterprisen. På CareWare 2013 får man:

  • gratis adgang
  • 2 m2 stand
  • navnebanner
  • trådløst internet
  • deltagelse af 2 x standpersonale på udstillingen
  • 2x forplejning begge dage
  • 2x deltagelse i aftenarrangement 10.april
  • markedsføring som udstiller på CareWare

Fristen er 11. marts, hvor jeg skal indsende min ansøgning i form af en Executive Summary på 1-3 sider. Hvis nogen har erfaring med sådan en, så vil jeg gerne høre fra dig. Måske vil du med, hvis jeg bliver en af de heldige <3

Nu er rendet af diverse tilbudsgivere også ved at være overstået. Men der er dukket nogen nye overvejelser op. Bla, har jeg glemt at få priser på træflis til faldunderlag m.m.

Jeg har også være på Hørning Produktionsskole. De synes at etableringen af sansestien passer til deres unge på deres årlige lejrttur i uge 24.  Så skal vi bare have tilrettelagt det nærmere. De havde mange gode idéer, men var bekymret for sikkerhed m.m. derfor ville de ikke lave naturlegepladsen.

Så har jeg henvendt mig til dansklegepladseftersyn for at høre til priser på godkendelse og rådgivning. De synes at det er så spændende et projekt, at de gerne vil donere deres konsulentbistand kvit og frit under hele processen. Det gælder tegningsgennemgange, telefonservice, rådgivning og 2 besøg på selve byggepladsen udover installationsgennemgangen. Så det er jeg rigtig glad for.

Jeg har også henvendt mig til “et par store kanoner” for at skaffe sponsorat og donation. Er spændt på at høre fra dem.

Jeg tror på, at jeg nok skal skaffe penge til projektet. Men det er et stort stykke arbejde.

Næste uge bliver mega travl, så jeg skal bare snart blive frisk. Der er både bestyrelsesmøde i forsamlingshuset (ja, blev valgt ind som kasserer), forældremøde arrangeret af forældrerådet (som jeg er med i), konference i Vejle og VIDEA Studentervæktshus første arrangement og alt det andet…

Snart bliver tvillingerne 8, der kommer påske og vi skal være færdige med drengens værelse.

Så der er nok at se til…

NelsonMandela

Reklamer


Skriv en kommentar

Bliver ved og ved… :-)

Eventyrskoven oversigt

Så er der sendt tegninger til kommunen til landzonegodkendelse.

Jeg har lavet tegninger på toiletforholdene og computertegning af Eventyrskoven. Flot, ikk´? Af en nybegynder at være ;-)

4 ud af 10 ansøgninger er også klaret :-)

  • Friluftrådet. tips- og lottomidlerne √
  • Trygfonden- tjek √
  • Idéstormkonkurrence hos Naturstyrelsen – tjek √
  • Legat til fonden for Entreprenørskab – tjek √

Husk nu at være med at stemme på Eventyrskoven: http://idestorm.naturstyrelsen.dk/friluftspolitik/ideas/45

Er i gang med:

  • LAG-ansøgning – mangler kun pristilbuddene fra de sidste…

Mangler nu:

  • Lokale grønne partnerskaber
  • Real Dania
  • Lokale- og anlægsfonden
  • Tuborgfonden
  • Nordeafonden

Snart skal jeg hente børn, har haft en dejlig uge med Mor-Lasse og Mor-Milledag med shopping og hygge med børnene hver for sig. Det skal man huske med Tvillinger. Og så en super Valentinsdag med spisning på La Pegnan i Århus og langstilket rød rose @-¦— af manden <3

I øvrigt er Valentine ikke amerikansk…Den 14. februar var nemlig den officielle start på foråret, hvor man ærede guden Juno, der var dronningen over alle de romerske guder, og som repræsenterede ægteskabet og kvinden.Selve festedagen startede med at de romerske præster stillede sig foran en hellig hule, hvor fortællingen lød, at grundlæggerne af Rom, Romulus og Remus, skulle have været vokset op som børn og i øvrigt ammet af en ulvinde! Foran denne hule ofrede præsterne så en ged og en hund. Geden symboliserede frugtbarhed, og hunden renselse.

Når man læser beskrivelserne af de fester der var, lyder det nærmest som et tag selv bord af lystne kvinder, som efterfulgtes af en ordentlig swingerfest, måske ikke så mærkeligt, at de kristne aldeles ikke brød sig om de gamle romerske traditioner og forsøgte igen og igen igennem adskillige år, og som til sidst også lykkedes, at få gjort de hedenske erotiske fester til nye kristne og mindre frække traditioner f.eks. ved at give dem nye kristne navne og et knap så frækt indhold.

Historien fortæller så, at paven Gelasius i år 498,  derfor besluttede at den romerske St. Valentinsdag skulle opkaldes efter præstens og martyren Skt. Valentin. Og så var det slut med hor og druk. Hele kvindelotteriet blev forbudt og dømt ganske ukristeligt og ulovligt!

Skt. Valentin var nemlig meget mere kærlighedsorienteret. Han giftede nemlig folk i skjul, da han levede i Rom under den onde Kejser Claudius den Onde, som havde besluttet at gifte mænd, var dårlige krigere! Og da kejser Claudius havde brug for masser af krigere nedlagde han “gifteforbud”. Men den snu og kærlighedsdedikerede Skt. Valentin blæste på forbuddet og viede unge forelskede par i al hemmelighed.Men som enhver anden martyr, blev det selvfølgelig opdaget og han blev dræbt. Men inden selve henrettelsen nåede Skt. Valentin faktisk at sende historiens allerførste Valentin´s brev, nemlig til fængselsbetjentens datter, som havde holdt ham med mad og drikke under fangeskabet (Artikel: Maj Wismann)

Så nu er jeg fyldt op med dejlige oplevelser fra de sidste dage <3

Rigtig god weekend… og alt det andet ;-)


Skriv en kommentar

QR.. på bloggen her ;-)

Følg mig og tilmeld dig min blog, så du kan følge med i Eventyrskoven, motorik, innovation, livet på landet med mand, børn og måske høns. Og alt det andet…

Hilsner fra Henriette Toftegaard Jensen

chart

 


Skriv en kommentar

Foråret er kommet

Dejligt at foråret nu kom :-)

Så pibler det op af jorden, træerne grønnes og fuglefløjt lyder. Det har været en travl tid og familien er forøget med en lille hunkanin. Jeg er igang med eksamen i Specialpædagogik og natur/teknik. April har stået på at fejre børnefødselsdage 5 gange… Først i klassen, så familien, så tvillingernes rigtige og så en fødselsdag hver for henholdvis drengene og pigerne. Se billederne.Temaet for drengene var RUMREJSE, hvor de mødte en gudinde på Venus. Pigerne havde BARBIE-designerfødselsdag, hvor de designede hårpynt, fik neglelak på og gik modeshow m.m. Nogle supergode dage, som børnene var glade for :-)

BilledeBilledeBilledeBillede

Drivhuset er samlet og klar til tomater, agurker, peberfrugt m.m GLÆDER mig! Renoveringen går langsomt fremad og STØVER… Så det er en udfordring at bo i. 

Jeg har også deltaget på UNFOLD YOUR POWER, så snart vil jeg sparke r..!

Giro d´Italia suste forbi her d. 7. maj. Stort ståhej, der var overstået på 2 minutter. Sjovt at se, selvom jeg ikke er den store cykelfreak.

Til sidst HUSK hinanden og tag ikke livet for givet.


Skriv en kommentar

Besøg i Lipi Seps kreative stue

I sidste weekend gik vejen forbi Virringmark. Et par hyggelige timer brugte vi i Lipi Seps kreative stue. Børnene fik lavet julekort. Et virkeligt lille hyggeligt sted. som I skulle tage at prøve. Lipi Sep er rigtig kreativ og sød. Hendes lille sted emmer af sjove, gode og skøre ting. Hun laver kort, smykker, filt, syer osv. Hun tager også ud :-) En varm anbefaling fra mig og og ikke mindst fra børnene