Henriette Toftegaard Jensen

Om livet på landet, børn, motorik, leg, læring, iværksætteri, eventyr og drømme


Skriv en kommentar

Rul ærmerne op…

Min kontorplads i VIDEA studentervæksthus i Mejlgade

15. januar 2013

Min kontorplads i VIDEA studentervæksthus i Mejlgade!

I arbejdstøjet igen… eller det er jeg vel hele tiden, vil nogen mene :-) Men jeg kan slet ikke lade være. Det er SÅ fedt at brænde for noget og at udleve en drøm.

Mit første interview gik fint. Jeg skal nok lægge artiklen ud, når den kommer.

Jeg har fået en proceskonsulent fra VIDEA, som skal hjælpe mig igennem mine udfordringer. Det er ikke en hr.hvem.som.helst.dk. Han har stået i spidsen af Grøn koncert, Åh Abe/Cirkus Summarum og har sin egen virksomhed med udlejning. Glæder mig til samarbejdet med Peter Drejer. Cand. merc. i finansering. Glæder mig til at møde ham.

Jeg har fået lavet tegninger til Eventyrskoven og er ved at finde de rigtige træer og planter der skal være i den. Et stort stykke arbejde, som jeg selv måtte lave, da jeg blev brændt af den anlægsgartner der havde sagt ja. Tegningerne skal bruges til tilbudsgivning fra dem der skal skovrejse og til kommunetilladelserne, så jeg havde ikke tid til at vente og finde en anden. Men jeg synes jeg er sluppet ok fra det ;-)

Jeg er også igang med den præsentation til Torrilds borgerforenings generalforsamling. Tjek skærmen på billedet.

Jeg har også fået en VIP invitation til CONNECT Denmark Netværks arrangement ”CONNECT, INSPIRER OG LÆR” netværksmøde som observatør i Herning hos VIA University College, TEKO Design+Business.

Jeg har fået besked om at jeg “heldigvis” kun skal søge om landzonetilladelse.

Jeg er også ved at blive erhvervskunde hos Nykredit.

Så selv om der er lidt stille i bloggen, så er det kun positivt – for er jeg bare igang med noget.

Indtil videre lever jeg ikke af det her, men som studerende er der mange muligheder og det er bare med at få det bedste ud af dem og alt det andet…

“Troen og håbet på at der venter noget godt, er også en slags stædighed”

Reklamer


Skriv en kommentar

Næsten et spadestik

6. januar 2013

Så skete der igen noget nyt ;-) Vi har fået et lille banner op, der hvor Eventyrskoven skal ligge. Så nu kan alle dem der kommer forbi, se og blive nysgerrige på hvad det er vi har gang i. Det føles lidt som første spadestik…

Vi har også fået sponsoreret 10-15 træer! Hvor er det dejligt, at der er opbakning til vores projekt.

Jeg har fået skrevet en del breve og mails til Torrilds borgerforening om at præsentere projektet for byens borgere, oprettelse af kontonummer, tilmelding til brunch-seminar for iværksættere om jura m.m.

Det er et stort arbejde at sidde med selv. Men jeg nyder det jo også for det er virkelig en stor drøm og ønske, der bliver realiseret.

Tro, håb, kærlighed og alt det andet… Så MÅ det lykkes.

Billede