Henriette Toftegaard Jensen

Om livet på landet, børn, motorik, leg, læring, iværksætteri, eventyr og drømme


1 kommentar

HJÆLP HJÆLP HJÆLP!

Vi har hårdt brug for hjælp til og i Eventyrskoven i Torrild. Forklaring følger:

Reklamecollage

Eventyrskoven en drøm – et stort og ambitiøst projekt, som snart går i opfyldelse. 2 ha græsmark er omdannet til skov, naturlegeplads, motorikbane, sansesti og der skal fortælles en masse EVENTYR for børn og voksne. Man kan møde nisserne, trolden og alle de andre fra danske sagn og eventyr. Der bliver en sjov og unik naturlegeplads, som udfordrer børn motorisk, sprogligt, socialt m.m. og fremmer koncentration og indlæring.

Vi (min lille familie) har arbejdet og knoklet sammen med en masse frivillige for at gøre #Eventyrskoven til virkelighed.Vi er næsten i mål. Vi har stillet 2 ha areal og staldrum til rådighed og selv lagt mange penge i projektet. Vi har fået bevilget ½ million kr. og vores bank har vi lavet en god aftale med, da vi først får pengene når det hele ER færdigt. Fristen er d. 1. juli 2015. Vi har fået 55.000 k.r af Odder kommune, fået 50.000 kr. af Naturstyrelsen i Idestormskonkurrencen og har indsendt 1. rateudbetaling til NaturErhvervsstyrelsen som administrerer LAG (Landdistriktspulen, som er EU-midler). MEN behandlingstiden er meget længere end vi har fået at vide OG det er meget bureakratisk!!! Imens så er vores kassekredit spændt MAX ud, så vi faktisk ikke kan komme videre…. og blive færdige til sommer. SAMTIDIG er der opstået nogle merudgifter vi ikke kunne forudse, da vi for 1 år siden gik igang. Helt konkret så er Eventyrtårnet væsentligt dyrere end det oprindelige, fordi der skal laves nyt fundament og der skal klippes sten. Det giver lidt hovedbrud. Hvordan skaffer man liiiige 70.000,- kr. ekstra? Samtidigt har etableringen af toiletter m.m. taget et halvt år, hvilket også er med til at renter løber til på det meget store udlæg vi har.

SÅ projektet har BRUG for DIN støtte for at blive til virkelighed. Hjerte
Har du interesse i at støtte, hjælpe eller komme med gode råd, så kontakt mig endelig.  Al hjælp er kærkommen. Bare en 20´er fra dig og mange flere er nok… Hvis der er mange nok eller større bidrag.
Har du lyst til at bidrage med penge, må hjertens gerne indbetale til Sansemotorisk leg og bevægelse på 6116 0008676410 Sparekassen Kronjylland i Odder mrk. Eventyrskoven eller på mobilpay 31509622.
Vil du vide mere om projektet kan du se mere på facebook og hjemmesiden.

Der er også en (gammel) præsentation af projekt Eventyrskoven på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=QfF1QrwSsM4&feature=share

Du kan også blive medlem af Eventyrskovens Venner

Har du lyst til at være medlem af Eventyrskovens Venner, så skriv til eventyrskovensvenner@gmail.com, så sender vi en indmeldelsesblanket.

Du får et års medlemskab, hvor du få fri adgang til Eventyrskoven, når Eventyrskovens Venner afholder arrangementer.  Du får særlige tilbud og informationer. Du støtter et godt projekt!

Der er følgende støttemedlemskabstyper:

Barn 50 kr. (0-15 år), Ung (150 kr.), Voksen (150 kr.) og Firma 250 kr.

Du kan også vælge at give et frivilligt sponsorat. Når vi modtager indmeldelsen og ser beløbet på kontoen, sendes et medlemskort med medlemsnr. via mail. Dette er vores kvittering på modtagel­sen. Medlemskabet kan fornyes hvert år i april ved ny indbetaling.

Uddrag af Eventyrskovens vedtægter:

§ 1 Foreningens navn og formål

  • Foreningens navn er Eventyrskovens venner.
  • Foreningens formål er at yde støtte til Eventyrskoven, og skabe gode muligheder for børn for få kendskab til dansk natur og kultur.
  • Foreningen kan afholde forskellige aktiviteter:

samle midler til Eventyrskoven

udbrede kendskabet til Eventyrskoven

skabe aktiviteter til støtte og gavn for det sociale samvær og livskvalitet

§ 2 Medlemskab af foreningen

  • Alle der støtter foreningens formål kan blive medlemmer.
  • Medlemskab forudsætter betaling af årligt kontingent. Kontingentet fastsættes hvert år på støtteforeningens generalforsamling. Ved manglende kontingent vil man blive udmeldt af foreningen efter forudgående varsel.
  • Medlemskab for Eventyrskovens venner forfalder til betaling pr. 1. april.
  • Medlemskab kan være personligt, forenings-, institutions- eller erhvervstegnet.

Ud over indtægterne fra medlemskontingent skal foreningen i videst muligt omfang ansøge relevante fonde, opnå private og erhvervsmæssige sponsorater m.m. for støtte.

Bestyrelsen består af:

Henriette Toftegaard (formand) – Heks

Michael Bækskov Thomasen (næstformand) – Trold

Marianne Skipper (kasserer) – Nisse

Gitte Damkjer (sekretær) – Mosekone

Majken Thorup Boye (suppleant)

Palle Toftegaard (suppleant) – Elverkonge

994956_446937475417740_95703188_ncfuN11WXzuWKCMokjJKkJkv9WRWc1NpHTDsrk-SQAF2c=w517-h791-noDSC_1856IMG_0227

Reklamer


Skriv en kommentar

Ud fold else

Palle er i gang med at ordne staldrummet med hjælp fra NEDRIVNINGSHOLDET; Majken, Mica, Maja, Noah, Lasse, Mille og en udvekslingsstudent fra USA. Det tog dem kun lidt over en time, så var alt puds banket ned. Så har Palle repareret væggene. Det skal nok blive rigtig godt. Snart skal der males, så er du frisk på det så meld dig på MALERHOLDET ;-)

Der er lagt en plan for de sidste ting der skal gøres i løbet af de næste 4 måneder. Vi skal være færdige inden 1. juli! Der kommer besked ud på de ting der mangler. Nu skal vinteren jo også lige væk først.

Jeg har sendt lidt ansøgninger afsted og udbetalingen fra Naturstyrelsens Idestormskonkurrence er på vej. Jubii :-) Vi er rendt ind i nogle udgifter, som var større end beregnet, så alle der har lyst til at bidrage med penge, må hjertens gerne indbetale til Sansemotorisk leg og bevægelse på 6116 0008676410 Sparekassen Kronjylland i Odder.

Jeg er sygemeldt (igen) med arbejdsbetinget stress. Jeg har næsten 42 timers tilstedeværelse og har ikke den tid og ro til forberedelse jeg finder nødvendig til min undervisning og opgaver. Det kan da godt være at jeg så har fri, når jeg tager hjem, men jeg er helt færdig. Det eneste jeg har tilbage i min fritid er eventyrskoven, hvor jeg ikke laver ret meget fysisk og det andet er familien. Det er med til at få mig til at slappe af og lade op. Jeg har den ekstra udfordring også at jeg har et kraftigt høretab, tinnitus, mundaflæser, øjenlammelser der betyder at jeg ikke kan se til siderne og har dobbeltsyn, smerter i nakke, hænder og fødder pga. en diskusprolaps i nakken der giver føleforstyrrelser. Det er usynlige begrænsninger, som jeg selv glemmer at tage hensyn til, Det går jo selvfølgelig ikke i længden. Almindelige hørende mennesker bruger 5 % af deres samlede energilagkage på at høre. Jeg bruger 50% af min energilagkage. Tjek www.igenlyd.dk. Det sætter jo det hel lidt i perspektiv på hvorfor at måske er mere udsat  for at blive ramt af stress, hvis rammerne/forudsætninger tager hensyn af en eller anden grad. Jeg har jo vist at jeg det ikke var et problem – før arbejdstidsregler, reform og tusind andre ting kom.

Jeg skal udfoldes – foldes ud. Jeg skal blive klog på hvad det er jeg vil, kan og gør. Jeg skal bruge <3 mere end hovedet. Jeg glemmer nogen gange at mærke efter, hvad der føles rigtigt for mig. Jeg skal virkelig øve mig i ny tænkning. Jeg skal være mere mig. En selvfed egoist i denne sammenhæng er ikke et fy-ord, når man som mig ikke har prioriteret mig selv lige godt. Jeg vil tage fat på det fremover og øve, øve, øve til at jeg KAN. Det føles som om, at jeg ikke længere kan gå på kompromis med min faglighed, mine værdier og mit ønske om at familieliv og arbejdsliv er i balance. Tør jeg springe ud fra kanten?

Jeg er en fighter – det ved dem som kender mig. Jeg har kæmpet og gjort meget af det jeg ville. Jeg blev sygeplejerske, jeg har været ude og rejse på min egen motorcykel, jeg rejste til Grønland for at arbejde som Stationssygeplejerske uden læge m.m. jeg har skaffet en ½ million kr. fra fonde, sponsorer, tilskud til projekt Eventyrskoven og meget mere. Så jeg kan meget!  Men ikke alle ved hvilke begrænsninger/udfordringer jeg dagligt har. Måske har jeg ikke været helt ærlig? Måske forsøger jeg at klare alt, fordi at  jeg tror jeg skal ? Måske skjuler jeg det bevidst/ubevidst? Måske vil andre ikke forholde sig til det og tage hensyn? Måske noget helt andet? Hvad sker der hvis jeg giver slip?

Min drøm er at bruge mine faglige og personlige kompetencer. Være sammen med børn. Lave sjove ting og skabe en masse. Jeg elsker eventyr og historier. Jeg elsker at formidle og undervise. Elsker dansk kultur og natur <3 Hvordan kan jeg forene det? Så det giver et økonomisk grundlag, giver fleksibilitet i forhold til mine udfordringer og der er plads til familieliv og livet!

Jeg vil gerne have frihed, glæde og mod til et nyt liv, som er mere mig. Turde være mere mig. Turde. Tur de Mig. Turde tage ansvar og gøre det der føles rigtigt for mig.

Børnene har vinterferie lige om lidt. Idag fejrer de fastelavn i skolen. Det har ikke kostet en krone… De har selv bestemt at de ville være en lille sur pige og Crocodille Dundee. Så vi/jeg har været i gemmerne… #ihaveamillionairemind

Rigtig god weekend og alt det andet…


1 kommentar

Oh no… glemt pasword

Ikke godt at glemme sit pasword og brugernavn??? Så kan man jo ikke skrive NYHEDER – endda nogle store gode nogen ;-)

Allerførst så har jeg nu fået bevilget ½ million kroner til projekt Eventyrskoven:

LAG-Odder 250.000,- kr. fra LAG-Odder (Landdistriktspuljen/ EU-midler fra NaturErhvervstyrelsen)

frtips_logo_rgb

         145.000, – kr. fra Friluftrådets særlige pulje ” Mere natur til friluftliv”

MIM_Naturstyrelsen_rgb_DK 50.000,- kr. fra Naturstyrelsens Idestormskonkurrence

Odder 55.000,- kr. fra Odder Kommunes børne, unge- og kulturudvalg

Så jeg er #gladmedgladpå!!!!

Tegningerne er nu færdige og der er indsendt til byggetilladelse. Landzonetilladelsen er i hus. Stadig en stor TAK til Malou Svane for at hjælpe med tegningerne…

Jeg er også blevet interviewet en del gange og det er dejligt at projektet har presse-interesse. Det har stor betydning.

Her er alt den presseomtale jeg kender til:

http://stiften.dk/odder/eventyret-i-torrild-kan-begynde

+http://www.e-pages.dk/horsensfolkeblad/1416

+http://www.oddernettet.dk/site.aspx?articleID=4478&parentID&expandID=1382&MenuID=143&langref=75&iframeurl=http%3A%2F%2Fpolweb.nethotel.dk%2Fodder&iframetitle=Dagsordner+%26+referater

+http://dinby.dk/ugebladet-skanderborg/mosekonen-brygger-i-eventyrskoven

+http://www.onlinecatalog.dk/clients/c_12/u_16/Horelsen_08_2013_5219055/

+http://www.gronteknik.dk/artikel?id=75922

+http://hsfo.dk/article/20130919/ARTIKLER/130919450/1121

+http://vlr.dk/?news=8328

+http://stiften.dk/odder/stoette-til-eventyrskoven-i-torrild (kan kun købes)

+http://www.oddernettet.dk/site.aspx?RoomId&NewsId=12480&MenuId&langref=1&SplashId

+http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/2013/HaerAfFrivilligeSkaberEventyrskov.htm#.UjLaFv8fvOo.facebook

+https://www.facebook.com/photo.php?v=418542281590431&set=vb.103497019761789&type=2&theater

+http://www.e-pages.dk/horsensfolkeblad/1303/

+http://www.e-pages.dk/ugebladet_skanderborg_dk/237/

+http://dinby.dk/ugebladet-skanderborg/der-er-nu-anlagt-en-sjov-sansesti-ved-torrild

Siden sidst: Der blev plantet træer omkring sansestien, som er sponsoreret af Dennis og Lipi Sep Thalwitzer. Jeg er glad for alle der vil bidrage.

Jeg har netop haft møde med skovrejser og entreprenøren, der sættes pæle op på torsdag!!! Så snart graver de ud og det begynder at tage form. WOW

Jeg håber, at jeg har styr på det hele. Jeg har jo også mit dejlige fuldtidsarbejde som lærer…. mine børn, en renovering og alt det andet…

Hej hej med sug i maven :-)


Skriv en kommentar

Bobler af glæde…

Jeg kan næsten ikke få armene ned (sådan er det ihvertfald i mit hoved) De sidste par uger er der sket så meget godt og positivt, at det ikke er til at fatte. Det er ikke til at begribe. Kan succes stige en til hovedet?

Nej, jeg er ikke en af dem der praler eller fylder et helt  rum af historier om mig selv uden af tage hensyn til andre. Sådanne typer går jeg selv helst uden om. Fordomme – ja, så derfor er det nok lidt svært at give los og være SUPER- glad.

Jo, vist jeg er glad så det bobler. Jeg er færdig som LÆRER og har jo fået job, som allerede inden jeg var færdig. Det gik hurtigt – fra ansøgning til job gik der kun 5 dage! Og det er virkelig et drømmejob. Fast stillinge som naturfaglig lærer i et læringscenter og lærer i natur/teknik, historie, billedkunst og kristendom på 3. årgang. Jeg glæder mig rigtig meget.

nysået græs

Jeg er også glad fordi sansestien i Eventyrskoven næsten er færdig. Det føles uvirkeligt at se det virkelige. Den tegning, plan og det jeg forestillede mig, bliver virkeligt. Det er vildt. Det skulle du tage og prøve. Første etape – så venter næste… For drømme kan blive til virkelighed. DET tror jeg på!

Forstår du, det er meget overvældende alt sammen. Især efter de store sten og forhindringer der har været på vejen hertil.

Jeg har også lige fejret 11-års bryllupsdag. Min mand havde lavet en dejlig overraskelse – børnene i sommerhus og tid til os med middag på Kähler Vila Dining. Super og super <3 Varm anbefaling herfra.

Det må gerne fortsætte… men skal da lige vænne mig til det og tænke anti-jantelov. #jegopleverglædeoglykke, #jegfårsuccesmedalthvadjeggør, #jeglevermedformålogpassion.

Jeg håber, at mine omgivelser viser forståelse og deler min glæde. – Tro mig jeg vil ikke prale eller være selvfed egoist.

Tak til alle dem som har støttet mig og troet på det <3


Skriv en kommentar

Knokel pokel…

Plakat

Det der med at søge penge er ikke lutter lagkage. Det er hårdt arbejde! Hver gang skal kriterier undersøges, ansøgningsskema forstås og udfyldes – ofte med bilag, som skal vedhæftes osv. Men det må jo gøres, hvis der skal skaffes penge til min store drøm om at skabe et fedt sted for børn. Naturen er kilde til mange gode oplevelser og det er derfor oplagt at skabe et sted, hvor der er mulighed for til at lege og stimulere barnets udvikling motorisk og sansemæssigt.

Idéen med Eventyrskoven, at etablere en ny og unik type skov og naturlegeplads med afsæt i motorik, og sansning som kilde til bevægelse og sundhed, hvor eventyrfortællingen bliver omdrejningspunktet i en værdiskabende og kulturel udviklende proces. I Eventyrskoven skal Nissen, trolden, mosekonen m.fl. bo. Læringen vil ske gennem fortælling, aktiviteter og specialeffekter ; QR-koder og sensorer med lys og lyd. Eventyrskoven er unik, fordi den tænker mange elementer ind. Vægtningen af natur og kultur synes jeg gør, at Eventyrskoven er original.

Derfor brænder jeg for det, og det er det der giver mig energi og lige giver mig, det der skal til for at gøre det store arbejde med at søge fonde og legater. Keep staying strong ;-)

Status er:

  • Friluftrådet. tips- og lottomidlerne √
  • Trygfonden- tjek √
  • Idéstormkonkurrence hos Naturstyrelsen √

Vær med at stemme på Eventyrskoven: http://idestorm.naturstyrelsen.dk/friluftspolitik/ideas/45

Er i gang med:

  • LAG-ansøgning
  • Legat til fonden for Entreprenørskab

Mangler:

  • Lokale grønne partnerskaber
  • Real Dania
  • Lokale- og anlægsfonden
  • Tuborgfonden
  • Nordeafonden

Får besøg af en entreprenør der skal give tilbud på toiletfaciliteter idag.

I weekenden står der også på fastelavnssoldater, fastelavnsgudtjeneste og tøndeslagning i forsamlingshuset. Børnene skal skrubbes, kaninerne ordnes, måske bliver der også fældet et par træer der ikke har det så godt  og så er der alt det andet…

God weekend ;-)


Skriv en kommentar

Fonde og legatsøgning…

Altså hvor er det et stort arbejde at søge penge. Men det er nødvendigt for at der falder penge ned i turbanen.

Idag har jeg fået sendt afsted til Tips- og lottomidlerne sidste frist 1. marts, er igang med en legatsøgning til fonden for entreprenørskab sidste frist d. 15. februar og LAG- ansøgningen sidste frist 1. marts.

Jeg har lavet en deal om at jeg skal nå at søge 10 steder inden 15. februar!

Skulle du sidde og meget gerne ville hjælpe, så tager jeg gerne imod hjælpen med kyshånd <3

Jeg mangler at søge:

  • Lokale grønne partnerskaber
  • Real Dania
  • Lokale- og anlægsfonden
  • Tuborgfonden
  • Nordeafonden
  • Trygfonden

Kender du til andre relevante?

Budget og tilbudsindhentning er også ved at falde på plads. Gæt hvor meget kapital jeg har brug for? En halv mill. Gisp!

Men tror og håber på det bedste… og alt det andet ;-)
DagenscitatObama


1 kommentar

Det er stort..

18. januar 2013

Så er der her lidt markedsføring af Eventyrskoven. I sidste indlæg fortalte jeg at mit interview med VIA´s kommunikationsmedarbejder Antoniya Donova gik godt. Som lovet er her linket til artiklen: http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/Sider/laererstuderende-bygger-eventyrskov.aspx

Jeg sidder lige nu og kigger lidt på hjemmeside, facebook og bloggen her. Er stødt ind på et MEGA problem! Mit projekt og ide hedder Eventyrskoven, men mit domæne erwww.eventyrskov.dk. Så hvad jeg gør lige? Eventyrskoven er optaget :-( På mine brochurer, postkort og banner står der det forkerte. Så det må jeg så finde ud af hvad jeg skal gøre….

Og så har jeg fået lavet tegningerne færdige og venter på svar på priser.

Jeg har fået en aftale med LAG-koordinatoren i februar. Så ansøgningen kan komme afsted inden 1. marts.

Så lidt sker her da…. Har været græsenke i et par dage, hvor der skulle hentes brænde x3, skiftes gas ud, være husmor og tage mig af det hele selv. Nå, ja og få ordnet opvaskemaskinen og alt det andet…

Mit mantra for idag:

Dagenscitatgoder