Henriette Toftegaard Jensen

Om livet på landet, børn, motorik, leg, læring, iværksætteri, eventyr og drømme


Skriv en kommentar

Godt nyt år til dig

Først og fremmest rigtig godt nytår. Nu skal jeg vænne mig til at tænke 2015!

Året 2014 gik jo lidt vildt til. Både privat, arbejdsmæssigt og i Eventyrskoven.

Eventyrskoven er så og sige blomstret vildt op. Tjek billederne her: https://www.facebook.com/pages/Eventyrskoven/103497019761789?sk=photos_stream

Jeg går stadig og kniber mig i armen over at drømmen virkelig bliver til virkelighed. Det er for vildt. Vejen er ikke snorlige, og det kræver is i maven til tider. F.eks. når der er udgifter der dukker op, som ikke var påberegnet.

Helt konkret så er Eventyrtårnet væsentligt dyrere end det oprindelige, fordi der skal laves nyt fundament og der skal klippes sten. Det giver lidt hovedbrud. Hvordan skaffer man liiiige 70.000,- kr. ekstra? Samtidigt har etableringen af toiletter m.m. taget et halvt år, hvilket også er med til at renter løber til på det meget store udlæg vi har.

Jeg har sendt ansøgninger til Tuborg-fonden, Sparekassen Kronjyllands Gavefond og Nordea-banken. Kender du til nogle muligheder, så sig endelig til. En mulighed er også at få reklame- og sponsorstøtte fra lokale firmaer, erhverv og enkeltpersoner. Alle beløb store, som små er velkomne på 6116 0008676410 Sansemotorisk leg og bevægelse.

Projektet SKAL være færdigt inden sommer. Vi mangler at lave staldrummet færdigt, lave eventyrtårn, lave naturlegepladsen færdig, trække strøm, lave nisseseng og andet i hytterne, lave QR-koder + historier, oversigtskort m.m.

Har du lyst til at være med?

Privat har den sidste måned – siden mit hallelujaindlæg, faktisk været lidt hård… Men kloge Sanne Ottilia siger også at tidligere problemer dukker op på fuld skrue i december. De sten, som jeg omtalte i november måneds indlæg har jeg skulle forholde mig til – Min egen skoletid og barndom, har jeg skulle kigge på og faktisk aktuelt handle på i forhold til mine egne børn. De har nu skiftet skole for vi havde ikke længere tillid til at de ville hjælpe vores dreng efter at han i ½ år ikke haft haft det så godt i skolen. Det har været MEGA hårdt og en meget meget svær beslutning at tage. Så på mandag starter de på en ny skole og det glæder vi os alle til. (Det er udelukkende den “gamle” skoles ledelse og håndtering vi ikke har tillid til) For det er også med vemod at sige farvel til søde forældre og elever. Heldigvis kommer vi til at se mange af dem alligevel. Så jeg har taget ansvar for mine børn og dermed også anerkendt mig selv. Så nu bliver det hele nok lidt mere lyst… håber jeg ihvertfald.

December er jo også en travl måned med jul og traditioner. Vi nåede vist det hele… Faktisk er det vigtigt for mig at børnene oplever jul og hvad dertil hører. Det kniber nok lidt mere med at få tid til at nyde det og derfor er det ikke alt jeg kan gøre som jeg gerne ville.

Der skal ryddes ud på flere planer åbenbart for at få det bedre og lytte lidt mere til (MIG) Det lyder så simpelt og enkelt, men er langt sværere at gøre og handle på. På vej mod den nye Henriette…

En ny bil måtte der også til for at børnene kan komme til og fra skole i starten indtil at de har lært at tage bussen dertil. En lille citigo blev det til. Den har allerede været ude og lave indtægtssøgende arbejde. Den er nemlig delvis en firmabil :-) Det havde jeg ikke lige set komme. Men den er fiiiin!

Kobberbryllupsdag har jeg også haft. Festen blev holdt sammen med 2×40 årsfødselsdage i sommers. Så der var ikke helt så meget festlighed over det. Ingen æresport eller morgensang. Min søde og dejlige mand havde arrangeret middag på #kâhlerviladining, 12½ røde roser, tale og fin gave. Tak søde Palle <3

10858516_660081454103178_1778779990791093786_n 10858547_660081467436510_1482392203810061922_n 1505617_660081557436501_8879288220973539846_n

En nyt år venter… Hvad mon der kommer til at ske? Først og fremmest åbner Eventyrskoven :-) Dernæst skal vores renovering af huset igen prioriteres og så vi skal huske kærligheden og nærværet.

Jeg vil gøre mit bedste for at opleve glæde og lykke. Jeg kan mærke at der er forandringer på vej. Kan ikke helt sige hvad det er, men måske lidt mere halleluja og alt det andet…

Til sidst et ønske om et godt nyt år til dig der læser med. Tusind tak<3

f097fac1-736f-4cae-9f65-76072005219e - Kopi

Reklamer


Skriv en kommentar

Nyt sats…. hihi

Nyt mål… Jeg vil virkelig forsøge at lave mindst et blogindlæg hver måned. Så er det vist ikke for højt sat. ;-)

Jeg er begyndt at opleve små glimt af arbejdsglæde igen i mit job som lærer. Det er virkeligt dejligt at mærke. Jeg elsker at undervise og være sammen med børn. For det meste ihvertfald. Nu er jeg færdig med psykologsamtalerne, som jeg fik af lærerforeningen og samtidig med at jeg arbejder med mig selv, ER der virkelig sket et eller andet.

Jeg ser tingene i et andet lys og føler mig lettet for nogle store tunge sten, som jeg har båret rundt med ALT ALT for længe. En anden gang får du at vide hvad det var. MEN nu er jeg nu parat til at have #tillid, #tro og se nye muligheder <3

Hvordan er det gået til? Jeg ved det ikke. En kombination af samtaler, Sanne Ottilia Phillipson og Life Academy. Forstår ikke hvordan og er overrasket over hvor dejligt det nu er. Det lyder helligt, men det føler jeg ikke at det er. Men det har klart gjort et eller andet på den gode måde. Måske er der andre der har oplevet det samme? For det føles uvant, men godt SÅ:

Jeg er slet ikke færdig med at tage ansvar og søge det enkle!

Alt føles bedre og lettere. #jegopleverglædeoglykke

Et andet mål er at gøre noget godt for mig selv og have mere fokus på egenomsorg. Det er på flere planer. Jeg skal finde tid til ro og lytte til mindfullness, jeg skal pleje mig selv og gøre ting jeg finder glæde ved. Det lyder simpelt ;-)

  • Så jeg er V.I.P medlem hos Sanne Ottilia Phillipson
  • Jeg er igang med at udskifte hudplejeprodukter med NU Skin produkter og tager Lifepack og kapsler med omegafedtsyrer. Er du nysgerrig med det, så spørg mig bare :-)
  • Jeg finder glæde ved at være sammen med min familie, venner og ved at lave kreative ting og #eventyrskoven, som er min livsdrøm. Det går fremad med det, følg med på facebook for at se billeder. Vi er nu oppe på 420 medlemmer af Eventyrskovens gruppe.
  • Jeg vil prioritere at have det godt og se mere lyst på tingene.
  • Jeg vil finde ud af hvordan jeg får det liv jeg drømmer om. som harmonerer med min familie, mine begrænsninger og alt det andet…

Det blev et meget personligt blogindlæg. Dem kommer der nok flere af. Kan mærke at det føles rigtigt. Jeg er mig og helt enkelt så er jeg et enestående menneske der gerne vil stråle…

Halleluja… hihi Kan du mærke forskel på den gamle Henriette og den nye Henriette???

Henriette40

Mange eventyrlige hilsner fra

Henriette


Skriv en kommentar

Gik jeg i stå?

Forsvandt jeg lige pludselig? Stoppede jeg som blogger? Eller hvad skete der lige med at jeg ingenting skrev?

Jeg blev færdig som lærer. Sommeren gik, børnene startede i 2.klasse og nu arbejder jeg mere end fuldtid #lærerhenriette. Så det er klart at der ikke har været meget tid til at skrive. Men det er nu ikke glemt eller lagt på hylden.

Jeg var i P4 Østjylland mandag d. 6. august. Hør det her: https://www.facebook.com/pages/Eventyrskoven/103497019761789

Bladet Hørelsen har lavet et interview og fotoshoot, som formentlig udkommer i oktober. Jeg blev “lokket” til at udklæde mig som Eventyrskovens heks…. Det glæder jeg mig til at se

Foreningen Eventyrskovens venner blev stiftet d. 26. august med fem bestyrelsesmedlemmer ;-)

Eventyrskoven vandt ikke Lokalenergis konkurrence. Svært at dyste med en spejder- og fodboldforening. Synes ellers jeg fik lavet en fin lille film om ønsket om en ren Eventyrskov med talende skraldespande fra Wonderland Factory <3

Til gengæld har Eventyrskoven har vundet 50.000,- kr. i Naturstyrelsens Idéstormskonkurence ;-)  http://www.naturstyrelsen.dk/Nyheder/2013/HaerAfFrivilligeSkaberEventyrskov.htm#.UjLaFv8fvOo.facebook

Det er lidt viiiliidt at tænke på at jeg nu alene har fået indsamlet 476.000,- kr. til projekt Eventyrskoven #jegopleverglædeoglykke

Imorgen aften samles så bestyrelsen i Eventyrskovens Venner. Spændende hvad det kan blive til.

Så tik tik… uret går og slår – og alt det andet.

Billede


Skriv en kommentar

Bobler af glæde…

Jeg kan næsten ikke få armene ned (sådan er det ihvertfald i mit hoved) De sidste par uger er der sket så meget godt og positivt, at det ikke er til at fatte. Det er ikke til at begribe. Kan succes stige en til hovedet?

Nej, jeg er ikke en af dem der praler eller fylder et helt  rum af historier om mig selv uden af tage hensyn til andre. Sådanne typer går jeg selv helst uden om. Fordomme – ja, så derfor er det nok lidt svært at give los og være SUPER- glad.

Jo, vist jeg er glad så det bobler. Jeg er færdig som LÆRER og har jo fået job, som allerede inden jeg var færdig. Det gik hurtigt – fra ansøgning til job gik der kun 5 dage! Og det er virkelig et drømmejob. Fast stillinge som naturfaglig lærer i et læringscenter og lærer i natur/teknik, historie, billedkunst og kristendom på 3. årgang. Jeg glæder mig rigtig meget.

nysået græs

Jeg er også glad fordi sansestien i Eventyrskoven næsten er færdig. Det føles uvirkeligt at se det virkelige. Den tegning, plan og det jeg forestillede mig, bliver virkeligt. Det er vildt. Det skulle du tage og prøve. Første etape – så venter næste… For drømme kan blive til virkelighed. DET tror jeg på!

Forstår du, det er meget overvældende alt sammen. Især efter de store sten og forhindringer der har været på vejen hertil.

Jeg har også lige fejret 11-års bryllupsdag. Min mand havde lavet en dejlig overraskelse – børnene i sommerhus og tid til os med middag på Kähler Vila Dining. Super og super <3 Varm anbefaling herfra.

Det må gerne fortsætte… men skal da lige vænne mig til det og tænke anti-jantelov. #jegopleverglædeoglykke, #jegfårsuccesmedalthvadjeggør, #jeglevermedformålogpassion.

Jeg håber, at mine omgivelser viser forståelse og deler min glæde. – Tro mig jeg vil ikke prale eller være selvfed egoist.

Tak til alle dem som har støttet mig og troet på det <3