Henriette Toftegaard Jensen

Om livet på landet, børn, motorik, leg, læring, iværksætteri, eventyr og drømme


1 kommentar

HJÆLP HJÆLP HJÆLP!

Vi har hårdt brug for hjælp til og i Eventyrskoven i Torrild. Forklaring følger:

Reklamecollage

Eventyrskoven en drøm – et stort og ambitiøst projekt, som snart går i opfyldelse. 2 ha græsmark er omdannet til skov, naturlegeplads, motorikbane, sansesti og der skal fortælles en masse EVENTYR for børn og voksne. Man kan møde nisserne, trolden og alle de andre fra danske sagn og eventyr. Der bliver en sjov og unik naturlegeplads, som udfordrer børn motorisk, sprogligt, socialt m.m. og fremmer koncentration og indlæring.

Vi (min lille familie) har arbejdet og knoklet sammen med en masse frivillige for at gøre #Eventyrskoven til virkelighed.Vi er næsten i mål. Vi har stillet 2 ha areal og staldrum til rådighed og selv lagt mange penge i projektet. Vi har fået bevilget ½ million kr. og vores bank har vi lavet en god aftale med, da vi først får pengene når det hele ER færdigt. Fristen er d. 1. juli 2015. Vi har fået 55.000 k.r af Odder kommune, fået 50.000 kr. af Naturstyrelsen i Idestormskonkurrencen og har indsendt 1. rateudbetaling til NaturErhvervsstyrelsen som administrerer LAG (Landdistriktspulen, som er EU-midler). MEN behandlingstiden er meget længere end vi har fået at vide OG det er meget bureakratisk!!! Imens så er vores kassekredit spændt MAX ud, så vi faktisk ikke kan komme videre…. og blive færdige til sommer. SAMTIDIG er der opstået nogle merudgifter vi ikke kunne forudse, da vi for 1 år siden gik igang. Helt konkret så er Eventyrtårnet væsentligt dyrere end det oprindelige, fordi der skal laves nyt fundament og der skal klippes sten. Det giver lidt hovedbrud. Hvordan skaffer man liiiige 70.000,- kr. ekstra? Samtidigt har etableringen af toiletter m.m. taget et halvt år, hvilket også er med til at renter løber til på det meget store udlæg vi har.

SÅ projektet har BRUG for DIN støtte for at blive til virkelighed. Hjerte
Har du interesse i at støtte, hjælpe eller komme med gode råd, så kontakt mig endelig.  Al hjælp er kærkommen. Bare en 20´er fra dig og mange flere er nok… Hvis der er mange nok eller større bidrag.
Har du lyst til at bidrage med penge, må hjertens gerne indbetale til Sansemotorisk leg og bevægelse på 6116 0008676410 Sparekassen Kronjylland i Odder mrk. Eventyrskoven eller på mobilpay 31509622.
Vil du vide mere om projektet kan du se mere på facebook og hjemmesiden.

Der er også en (gammel) præsentation af projekt Eventyrskoven på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=QfF1QrwSsM4&feature=share

Du kan også blive medlem af Eventyrskovens Venner

Har du lyst til at være medlem af Eventyrskovens Venner, så skriv til eventyrskovensvenner@gmail.com, så sender vi en indmeldelsesblanket.

Du får et års medlemskab, hvor du få fri adgang til Eventyrskoven, når Eventyrskovens Venner afholder arrangementer.  Du får særlige tilbud og informationer. Du støtter et godt projekt!

Der er følgende støttemedlemskabstyper:

Barn 50 kr. (0-15 år), Ung (150 kr.), Voksen (150 kr.) og Firma 250 kr.

Du kan også vælge at give et frivilligt sponsorat. Når vi modtager indmeldelsen og ser beløbet på kontoen, sendes et medlemskort med medlemsnr. via mail. Dette er vores kvittering på modtagel­sen. Medlemskabet kan fornyes hvert år i april ved ny indbetaling.

Uddrag af Eventyrskovens vedtægter:

§ 1 Foreningens navn og formål

  • Foreningens navn er Eventyrskovens venner.
  • Foreningens formål er at yde støtte til Eventyrskoven, og skabe gode muligheder for børn for få kendskab til dansk natur og kultur.
  • Foreningen kan afholde forskellige aktiviteter:

samle midler til Eventyrskoven

udbrede kendskabet til Eventyrskoven

skabe aktiviteter til støtte og gavn for det sociale samvær og livskvalitet

§ 2 Medlemskab af foreningen

  • Alle der støtter foreningens formål kan blive medlemmer.
  • Medlemskab forudsætter betaling af årligt kontingent. Kontingentet fastsættes hvert år på støtteforeningens generalforsamling. Ved manglende kontingent vil man blive udmeldt af foreningen efter forudgående varsel.
  • Medlemskab for Eventyrskovens venner forfalder til betaling pr. 1. april.
  • Medlemskab kan være personligt, forenings-, institutions- eller erhvervstegnet.

Ud over indtægterne fra medlemskontingent skal foreningen i videst muligt omfang ansøge relevante fonde, opnå private og erhvervsmæssige sponsorater m.m. for støtte.

Bestyrelsen består af:

Henriette Toftegaard (formand) – Heks

Michael Bækskov Thomasen (næstformand) – Trold

Marianne Skipper (kasserer) – Nisse

Gitte Damkjer (sekretær) – Mosekone

Majken Thorup Boye (suppleant)

Palle Toftegaard (suppleant) – Elverkonge

994956_446937475417740_95703188_ncfuN11WXzuWKCMokjJKkJkv9WRWc1NpHTDsrk-SQAF2c=w517-h791-noDSC_1856IMG_0227

Reklamer


Skriv en kommentar

Godt nyt år til dig

Først og fremmest rigtig godt nytår. Nu skal jeg vænne mig til at tænke 2015!

Året 2014 gik jo lidt vildt til. Både privat, arbejdsmæssigt og i Eventyrskoven.

Eventyrskoven er så og sige blomstret vildt op. Tjek billederne her: https://www.facebook.com/pages/Eventyrskoven/103497019761789?sk=photos_stream

Jeg går stadig og kniber mig i armen over at drømmen virkelig bliver til virkelighed. Det er for vildt. Vejen er ikke snorlige, og det kræver is i maven til tider. F.eks. når der er udgifter der dukker op, som ikke var påberegnet.

Helt konkret så er Eventyrtårnet væsentligt dyrere end det oprindelige, fordi der skal laves nyt fundament og der skal klippes sten. Det giver lidt hovedbrud. Hvordan skaffer man liiiige 70.000,- kr. ekstra? Samtidigt har etableringen af toiletter m.m. taget et halvt år, hvilket også er med til at renter løber til på det meget store udlæg vi har.

Jeg har sendt ansøgninger til Tuborg-fonden, Sparekassen Kronjyllands Gavefond og Nordea-banken. Kender du til nogle muligheder, så sig endelig til. En mulighed er også at få reklame- og sponsorstøtte fra lokale firmaer, erhverv og enkeltpersoner. Alle beløb store, som små er velkomne på 6116 0008676410 Sansemotorisk leg og bevægelse.

Projektet SKAL være færdigt inden sommer. Vi mangler at lave staldrummet færdigt, lave eventyrtårn, lave naturlegepladsen færdig, trække strøm, lave nisseseng og andet i hytterne, lave QR-koder + historier, oversigtskort m.m.

Har du lyst til at være med?

Privat har den sidste måned – siden mit hallelujaindlæg, faktisk været lidt hård… Men kloge Sanne Ottilia siger også at tidligere problemer dukker op på fuld skrue i december. De sten, som jeg omtalte i november måneds indlæg har jeg skulle forholde mig til – Min egen skoletid og barndom, har jeg skulle kigge på og faktisk aktuelt handle på i forhold til mine egne børn. De har nu skiftet skole for vi havde ikke længere tillid til at de ville hjælpe vores dreng efter at han i ½ år ikke haft haft det så godt i skolen. Det har været MEGA hårdt og en meget meget svær beslutning at tage. Så på mandag starter de på en ny skole og det glæder vi os alle til. (Det er udelukkende den “gamle” skoles ledelse og håndtering vi ikke har tillid til) For det er også med vemod at sige farvel til søde forældre og elever. Heldigvis kommer vi til at se mange af dem alligevel. Så jeg har taget ansvar for mine børn og dermed også anerkendt mig selv. Så nu bliver det hele nok lidt mere lyst… håber jeg ihvertfald.

December er jo også en travl måned med jul og traditioner. Vi nåede vist det hele… Faktisk er det vigtigt for mig at børnene oplever jul og hvad dertil hører. Det kniber nok lidt mere med at få tid til at nyde det og derfor er det ikke alt jeg kan gøre som jeg gerne ville.

Der skal ryddes ud på flere planer åbenbart for at få det bedre og lytte lidt mere til (MIG) Det lyder så simpelt og enkelt, men er langt sværere at gøre og handle på. På vej mod den nye Henriette…

En ny bil måtte der også til for at børnene kan komme til og fra skole i starten indtil at de har lært at tage bussen dertil. En lille citigo blev det til. Den har allerede været ude og lave indtægtssøgende arbejde. Den er nemlig delvis en firmabil :-) Det havde jeg ikke lige set komme. Men den er fiiiin!

Kobberbryllupsdag har jeg også haft. Festen blev holdt sammen med 2×40 årsfødselsdage i sommers. Så der var ikke helt så meget festlighed over det. Ingen æresport eller morgensang. Min søde og dejlige mand havde arrangeret middag på #kâhlerviladining, 12½ røde roser, tale og fin gave. Tak søde Palle <3

10858516_660081454103178_1778779990791093786_n 10858547_660081467436510_1482392203810061922_n 1505617_660081557436501_8879288220973539846_n

En nyt år venter… Hvad mon der kommer til at ske? Først og fremmest åbner Eventyrskoven :-) Dernæst skal vores renovering af huset igen prioriteres og så vi skal huske kærligheden og nærværet.

Jeg vil gøre mit bedste for at opleve glæde og lykke. Jeg kan mærke at der er forandringer på vej. Kan ikke helt sige hvad det er, men måske lidt mere halleluja og alt det andet…

Til sidst et ønske om et godt nyt år til dig der læser med. Tusind tak<3

f097fac1-736f-4cae-9f65-76072005219e - Kopi


Skriv en kommentar

Valg og fravalg

Jeg har i denne uge taget en lille pause fra eksamenshalløjet. Det var nødvendigt efter 2 måneders hårdt arbejde! Så jeg været ude i haven UDEN at lave noget, men også lige fået klaret nogle ting med at male lidt og Eventyrskoven.

Nabohøring er i gang. Det skulle der gerne ikke være nogen problemer med. Vi er jo omgivet af marker og nærmeste nabo er 100 m væk. Det er jo ikke et tivoli, vi gerne vil lave. Vi har også tænkt på at der ikke skal være træer der generer landmanden, når han skal arbejde på sin mark. Faktisk synes jeg at det også er en gratis oplevelse af at være ude i naturen og tæt på det åbne landskab. Jeg er selv opvokset på landet tæt på skov og mark. Så for mig er det fantastisk, at se årets gang på den måde.

Jeg har været på kursus i Pressearbejde med Communicate & F28 om hvordan man håndterer presse og får dem til, at skrive artikler. Så jeg har nu sendt min første pressemeddelse til Uge-bladet Skanderborg og de vil godt komme og lave en artikel!

972330_10201358444786987_389036892_nJeg har også deltaget i et interview ang. ny forretningsplan til studerende med sociale projekter/idéer. En arbejdsgruppe, er ved at udvikle et nyt “modul” til VIDEA. Det hedder Social Pilot – og ideen er, at give studerende, der er optaget af at arbejde med social innovation, en mulighed for at få viden og sparring. I forbindelse med udviklingen af forløbet (der også er en del af flere at gruppens medlemmers Masteruddannelse) ville gerne lave nogle interviews med “potentielle” studerende. Det blev så mig og jeg inviterede Stine Juul Hansen fra Madrouletten med, som min kollega i Studentervæksthuset. Spændende at være med til ;-)

Vi er også ved at være nogle stykker i Studentervæksthuset og det er rigtig hyggeligt. Der er ro og fred, men også snak og hjælp at hente. Jeg får virkelig lavet noget derinde. Især da jeg sad og skrev på eksamensopgaven. Der er nemlig ikke lige noget vasketøj, en støvsuger eller oprydning der springer i øjnene.

Ansøgningen til A.P Møller og hustru Chastine MC-Kinney Møllers fond til almene formaal er sendt afsted.

Der er lavet ansøgning til Frivillighuset i Odder med henblik på foreningen der skal støtte Eventyrskoven og stå for arrangementer m.m. Jeg hører gerne fra dig, hvis du vil være med. Det kan også være du har et godt navn?

Der er kommet nogle problemos med en aftale jeg troede var på plads.. Så nu må jeg se, hvordan jeg løser det! Tror jeg bliver nødt til at droppe det. Nogle gange må jeg nok tage nogle skrappe valg eller rettere sagt fravalg.

Nu skal jeg så til at forberede min mundtlige eksamen, og så siger øjnene stop… Jeg kan slet ikke koncentrere mig om at læse. Så det må blive i meget små mængder af gangen. ØV da!

Men der har også været massivt pres på, så selvom mange synes jeg har overskud og ikke forstår hvordan jeg kan klare så meget, så kan jeg fortælle SURPRISE at det kan jeg heller ikke..

Jeg har mine dage hvor jeg ikke orker noget og hvor det hele bare gør ondt. Hver morgen kræver sit. Den historie kan du få på et andet tidspunkt med titlen “Alt det som ingen ser”. Jeg har så meget at fortælle, som jeg gerne vil dele. Jeg brænder for at formidle og jeg ved at det kommer jeg til på et tidspunkt for jeg kan slet ikke lade være.

<3 og alt det andet… i morgen skal sønnen hentes fra hans første rigtige spejderlejr i telt og indtil da hygger jeg med datteren med Melodunte i går aftes og svømning i dag. Fortsat god pinse.


Skriv en kommentar

A little bit help?

Indrømmet , der er ikke så meget gang i min blog her. Jeg tror jeg har 7 af dem og det er svært at hitte ud af hvilken jeg skal satse på… ?

http://www.sansemotoriskleg.dk/#home
http://eventyrskov.sansemotoriskleg.dk/
http://henriette.sansemotoriskleg.dk/
http://kildevang.sansemotoriskleg.dk/
De er fra one.com og er tilknyttet mit domænenavn sansemotoriskleg.dk
http://kildevang.wordpress.com/
https://toftegaardjensen.wordpress.com/
http://henriettehoenemor.wordpress.com/

Måske har jeg lavet flere? Det handler jo om at finde et layout og en opsætning som man kan li´ og som jeg kan komme til at bruge ordentligt. Fordele og ulemper skal opvejes. Måske kan du hjælpe?

Hilsner fra

Henriette