Henriette Toftegaard Jensen

Om livet på landet, børn, motorik, leg, læring, iværksætteri, eventyr og drømme


1 kommentar

HJÆLP HJÆLP HJÆLP!

Vi har hårdt brug for hjælp til og i Eventyrskoven i Torrild. Forklaring følger:

Reklamecollage

Eventyrskoven en drøm – et stort og ambitiøst projekt, som snart går i opfyldelse. 2 ha græsmark er omdannet til skov, naturlegeplads, motorikbane, sansesti og der skal fortælles en masse EVENTYR for børn og voksne. Man kan møde nisserne, trolden og alle de andre fra danske sagn og eventyr. Der bliver en sjov og unik naturlegeplads, som udfordrer børn motorisk, sprogligt, socialt m.m. og fremmer koncentration og indlæring.

Vi (min lille familie) har arbejdet og knoklet sammen med en masse frivillige for at gøre #Eventyrskoven til virkelighed.Vi er næsten i mål. Vi har stillet 2 ha areal og staldrum til rådighed og selv lagt mange penge i projektet. Vi har fået bevilget ½ million kr. og vores bank har vi lavet en god aftale med, da vi først får pengene når det hele ER færdigt. Fristen er d. 1. juli 2015. Vi har fået 55.000 k.r af Odder kommune, fået 50.000 kr. af Naturstyrelsen i Idestormskonkurrencen og har indsendt 1. rateudbetaling til NaturErhvervsstyrelsen som administrerer LAG (Landdistriktspulen, som er EU-midler). MEN behandlingstiden er meget længere end vi har fået at vide OG det er meget bureakratisk!!! Imens så er vores kassekredit spændt MAX ud, så vi faktisk ikke kan komme videre…. og blive færdige til sommer. SAMTIDIG er der opstået nogle merudgifter vi ikke kunne forudse, da vi for 1 år siden gik igang. Helt konkret så er Eventyrtårnet væsentligt dyrere end det oprindelige, fordi der skal laves nyt fundament og der skal klippes sten. Det giver lidt hovedbrud. Hvordan skaffer man liiiige 70.000,- kr. ekstra? Samtidigt har etableringen af toiletter m.m. taget et halvt år, hvilket også er med til at renter løber til på det meget store udlæg vi har.

SÅ projektet har BRUG for DIN støtte for at blive til virkelighed. Hjerte
Har du interesse i at støtte, hjælpe eller komme med gode råd, så kontakt mig endelig.  Al hjælp er kærkommen. Bare en 20´er fra dig og mange flere er nok… Hvis der er mange nok eller større bidrag.
Har du lyst til at bidrage med penge, må hjertens gerne indbetale til Sansemotorisk leg og bevægelse på 6116 0008676410 Sparekassen Kronjylland i Odder mrk. Eventyrskoven eller på mobilpay 31509622.
Vil du vide mere om projektet kan du se mere på facebook og hjemmesiden.

Der er også en (gammel) præsentation af projekt Eventyrskoven på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=QfF1QrwSsM4&feature=share

Du kan også blive medlem af Eventyrskovens Venner

Har du lyst til at være medlem af Eventyrskovens Venner, så skriv til eventyrskovensvenner@gmail.com, så sender vi en indmeldelsesblanket.

Du får et års medlemskab, hvor du få fri adgang til Eventyrskoven, når Eventyrskovens Venner afholder arrangementer.  Du får særlige tilbud og informationer. Du støtter et godt projekt!

Der er følgende støttemedlemskabstyper:

Barn 50 kr. (0-15 år), Ung (150 kr.), Voksen (150 kr.) og Firma 250 kr.

Du kan også vælge at give et frivilligt sponsorat. Når vi modtager indmeldelsen og ser beløbet på kontoen, sendes et medlemskort med medlemsnr. via mail. Dette er vores kvittering på modtagel­sen. Medlemskabet kan fornyes hvert år i april ved ny indbetaling.

Uddrag af Eventyrskovens vedtægter:

§ 1 Foreningens navn og formål

  • Foreningens navn er Eventyrskovens venner.
  • Foreningens formål er at yde støtte til Eventyrskoven, og skabe gode muligheder for børn for få kendskab til dansk natur og kultur.
  • Foreningen kan afholde forskellige aktiviteter:

samle midler til Eventyrskoven

udbrede kendskabet til Eventyrskoven

skabe aktiviteter til støtte og gavn for det sociale samvær og livskvalitet

§ 2 Medlemskab af foreningen

  • Alle der støtter foreningens formål kan blive medlemmer.
  • Medlemskab forudsætter betaling af årligt kontingent. Kontingentet fastsættes hvert år på støtteforeningens generalforsamling. Ved manglende kontingent vil man blive udmeldt af foreningen efter forudgående varsel.
  • Medlemskab for Eventyrskovens venner forfalder til betaling pr. 1. april.
  • Medlemskab kan være personligt, forenings-, institutions- eller erhvervstegnet.

Ud over indtægterne fra medlemskontingent skal foreningen i videst muligt omfang ansøge relevante fonde, opnå private og erhvervsmæssige sponsorater m.m. for støtte.

Bestyrelsen består af:

Henriette Toftegaard (formand) – Heks

Michael Bækskov Thomasen (næstformand) – Trold

Marianne Skipper (kasserer) – Nisse

Gitte Damkjer (sekretær) – Mosekone

Majken Thorup Boye (suppleant)

Palle Toftegaard (suppleant) – Elverkonge

994956_446937475417740_95703188_ncfuN11WXzuWKCMokjJKkJkv9WRWc1NpHTDsrk-SQAF2c=w517-h791-noDSC_1856IMG_0227

Reklamer


Skriv en kommentar

Ud fold else

Palle er i gang med at ordne staldrummet med hjælp fra NEDRIVNINGSHOLDET; Majken, Mica, Maja, Noah, Lasse, Mille og en udvekslingsstudent fra USA. Det tog dem kun lidt over en time, så var alt puds banket ned. Så har Palle repareret væggene. Det skal nok blive rigtig godt. Snart skal der males, så er du frisk på det så meld dig på MALERHOLDET ;-)

Der er lagt en plan for de sidste ting der skal gøres i løbet af de næste 4 måneder. Vi skal være færdige inden 1. juli! Der kommer besked ud på de ting der mangler. Nu skal vinteren jo også lige væk først.

Jeg har sendt lidt ansøgninger afsted og udbetalingen fra Naturstyrelsens Idestormskonkurrence er på vej. Jubii :-) Vi er rendt ind i nogle udgifter, som var større end beregnet, så alle der har lyst til at bidrage med penge, må hjertens gerne indbetale til Sansemotorisk leg og bevægelse på 6116 0008676410 Sparekassen Kronjylland i Odder.

Jeg er sygemeldt (igen) med arbejdsbetinget stress. Jeg har næsten 42 timers tilstedeværelse og har ikke den tid og ro til forberedelse jeg finder nødvendig til min undervisning og opgaver. Det kan da godt være at jeg så har fri, når jeg tager hjem, men jeg er helt færdig. Det eneste jeg har tilbage i min fritid er eventyrskoven, hvor jeg ikke laver ret meget fysisk og det andet er familien. Det er med til at få mig til at slappe af og lade op. Jeg har den ekstra udfordring også at jeg har et kraftigt høretab, tinnitus, mundaflæser, øjenlammelser der betyder at jeg ikke kan se til siderne og har dobbeltsyn, smerter i nakke, hænder og fødder pga. en diskusprolaps i nakken der giver føleforstyrrelser. Det er usynlige begrænsninger, som jeg selv glemmer at tage hensyn til, Det går jo selvfølgelig ikke i længden. Almindelige hørende mennesker bruger 5 % af deres samlede energilagkage på at høre. Jeg bruger 50% af min energilagkage. Tjek www.igenlyd.dk. Det sætter jo det hel lidt i perspektiv på hvorfor at måske er mere udsat  for at blive ramt af stress, hvis rammerne/forudsætninger tager hensyn af en eller anden grad. Jeg har jo vist at jeg det ikke var et problem – før arbejdstidsregler, reform og tusind andre ting kom.

Jeg skal udfoldes – foldes ud. Jeg skal blive klog på hvad det er jeg vil, kan og gør. Jeg skal bruge <3 mere end hovedet. Jeg glemmer nogen gange at mærke efter, hvad der føles rigtigt for mig. Jeg skal virkelig øve mig i ny tænkning. Jeg skal være mere mig. En selvfed egoist i denne sammenhæng er ikke et fy-ord, når man som mig ikke har prioriteret mig selv lige godt. Jeg vil tage fat på det fremover og øve, øve, øve til at jeg KAN. Det føles som om, at jeg ikke længere kan gå på kompromis med min faglighed, mine værdier og mit ønske om at familieliv og arbejdsliv er i balance. Tør jeg springe ud fra kanten?

Jeg er en fighter – det ved dem som kender mig. Jeg har kæmpet og gjort meget af det jeg ville. Jeg blev sygeplejerske, jeg har været ude og rejse på min egen motorcykel, jeg rejste til Grønland for at arbejde som Stationssygeplejerske uden læge m.m. jeg har skaffet en ½ million kr. fra fonde, sponsorer, tilskud til projekt Eventyrskoven og meget mere. Så jeg kan meget!  Men ikke alle ved hvilke begrænsninger/udfordringer jeg dagligt har. Måske har jeg ikke været helt ærlig? Måske forsøger jeg at klare alt, fordi at  jeg tror jeg skal ? Måske skjuler jeg det bevidst/ubevidst? Måske vil andre ikke forholde sig til det og tage hensyn? Måske noget helt andet? Hvad sker der hvis jeg giver slip?

Min drøm er at bruge mine faglige og personlige kompetencer. Være sammen med børn. Lave sjove ting og skabe en masse. Jeg elsker eventyr og historier. Jeg elsker at formidle og undervise. Elsker dansk kultur og natur <3 Hvordan kan jeg forene det? Så det giver et økonomisk grundlag, giver fleksibilitet i forhold til mine udfordringer og der er plads til familieliv og livet!

Jeg vil gerne have frihed, glæde og mod til et nyt liv, som er mere mig. Turde være mere mig. Turde. Tur de Mig. Turde tage ansvar og gøre det der føles rigtigt for mig.

Børnene har vinterferie lige om lidt. Idag fejrer de fastelavn i skolen. Det har ikke kostet en krone… De har selv bestemt at de ville være en lille sur pige og Crocodille Dundee. Så vi/jeg har været i gemmerne… #ihaveamillionairemind

Rigtig god weekend og alt det andet…


Skriv en kommentar

Godt nyt år til dig

Først og fremmest rigtig godt nytår. Nu skal jeg vænne mig til at tænke 2015!

Året 2014 gik jo lidt vildt til. Både privat, arbejdsmæssigt og i Eventyrskoven.

Eventyrskoven er så og sige blomstret vildt op. Tjek billederne her: https://www.facebook.com/pages/Eventyrskoven/103497019761789?sk=photos_stream

Jeg går stadig og kniber mig i armen over at drømmen virkelig bliver til virkelighed. Det er for vildt. Vejen er ikke snorlige, og det kræver is i maven til tider. F.eks. når der er udgifter der dukker op, som ikke var påberegnet.

Helt konkret så er Eventyrtårnet væsentligt dyrere end det oprindelige, fordi der skal laves nyt fundament og der skal klippes sten. Det giver lidt hovedbrud. Hvordan skaffer man liiiige 70.000,- kr. ekstra? Samtidigt har etableringen af toiletter m.m. taget et halvt år, hvilket også er med til at renter løber til på det meget store udlæg vi har.

Jeg har sendt ansøgninger til Tuborg-fonden, Sparekassen Kronjyllands Gavefond og Nordea-banken. Kender du til nogle muligheder, så sig endelig til. En mulighed er også at få reklame- og sponsorstøtte fra lokale firmaer, erhverv og enkeltpersoner. Alle beløb store, som små er velkomne på 6116 0008676410 Sansemotorisk leg og bevægelse.

Projektet SKAL være færdigt inden sommer. Vi mangler at lave staldrummet færdigt, lave eventyrtårn, lave naturlegepladsen færdig, trække strøm, lave nisseseng og andet i hytterne, lave QR-koder + historier, oversigtskort m.m.

Har du lyst til at være med?

Privat har den sidste måned – siden mit hallelujaindlæg, faktisk været lidt hård… Men kloge Sanne Ottilia siger også at tidligere problemer dukker op på fuld skrue i december. De sten, som jeg omtalte i november måneds indlæg har jeg skulle forholde mig til – Min egen skoletid og barndom, har jeg skulle kigge på og faktisk aktuelt handle på i forhold til mine egne børn. De har nu skiftet skole for vi havde ikke længere tillid til at de ville hjælpe vores dreng efter at han i ½ år ikke haft haft det så godt i skolen. Det har været MEGA hårdt og en meget meget svær beslutning at tage. Så på mandag starter de på en ny skole og det glæder vi os alle til. (Det er udelukkende den “gamle” skoles ledelse og håndtering vi ikke har tillid til) For det er også med vemod at sige farvel til søde forældre og elever. Heldigvis kommer vi til at se mange af dem alligevel. Så jeg har taget ansvar for mine børn og dermed også anerkendt mig selv. Så nu bliver det hele nok lidt mere lyst… håber jeg ihvertfald.

December er jo også en travl måned med jul og traditioner. Vi nåede vist det hele… Faktisk er det vigtigt for mig at børnene oplever jul og hvad dertil hører. Det kniber nok lidt mere med at få tid til at nyde det og derfor er det ikke alt jeg kan gøre som jeg gerne ville.

Der skal ryddes ud på flere planer åbenbart for at få det bedre og lytte lidt mere til (MIG) Det lyder så simpelt og enkelt, men er langt sværere at gøre og handle på. På vej mod den nye Henriette…

En ny bil måtte der også til for at børnene kan komme til og fra skole i starten indtil at de har lært at tage bussen dertil. En lille citigo blev det til. Den har allerede været ude og lave indtægtssøgende arbejde. Den er nemlig delvis en firmabil :-) Det havde jeg ikke lige set komme. Men den er fiiiin!

Kobberbryllupsdag har jeg også haft. Festen blev holdt sammen med 2×40 årsfødselsdage i sommers. Så der var ikke helt så meget festlighed over det. Ingen æresport eller morgensang. Min søde og dejlige mand havde arrangeret middag på #kâhlerviladining, 12½ røde roser, tale og fin gave. Tak søde Palle <3

10858516_660081454103178_1778779990791093786_n 10858547_660081467436510_1482392203810061922_n 1505617_660081557436501_8879288220973539846_n

En nyt år venter… Hvad mon der kommer til at ske? Først og fremmest åbner Eventyrskoven :-) Dernæst skal vores renovering af huset igen prioriteres og så vi skal huske kærligheden og nærværet.

Jeg vil gøre mit bedste for at opleve glæde og lykke. Jeg kan mærke at der er forandringer på vej. Kan ikke helt sige hvad det er, men måske lidt mere halleluja og alt det andet…

Til sidst et ønske om et godt nyt år til dig der læser med. Tusind tak<3

f097fac1-736f-4cae-9f65-76072005219e - Kopi


Skriv en kommentar

Min første markedsundersøgelse…

Eventyrskoven er snart en drøm der går i opfyldelse. Jeg knokler for at skaffe de “sidste” 250.000 kr. i anden offentlig støtte. Derfor vil jeg starte en forening op der har interesse i at skabe livsglæde og leg for børn med udgangspunkt i natur og eventyr. Det vil være langt nemmere at søge fonde, som en forening. Jeg arbejder på et forslag til vedtægter og planlægger stiftende generalforsamling. Det vil jeg gerne invitere DIG til. Nærmere information kommer.

Jeg er igang med en lille undersøgelse om behovet for Eventyrskoven m.m. Det ser lovende ud, men vil jo gerne have flere der deltager. Det kan du her, hvis du ikke allerede har været inde og svare. Jeg vil sætte stor pris på din hjælp. http://www.surveymonkey.com/s/V8R5GG7

Jeg har deltaget på VIDEA´s visuel facilitering. Det var enormt spændende og sjovt :-) Se nedenstående tegning om Eventyrskoven.

Så var jeg en af de 25 iværksættere der var med i Master Class i Ecopark. Mange lovende produkter og ydelser. Jeg var den eneste studerende og den eneste med et oplevelsestilbud. Jeg oplever ofte, at mit projekt skiller sig ud og er noget HELT andet end det “normale”. Måske en styrke? Jeg tog mod til mig til, at stille op i en præsentationsrunde ligesom 5 andre virksomheder. Viste min lille animation. Det gik ok og vil sige at der er plads til forbedringer ;-) Men jeg GJORDE det…

Det går fremad med eksamensopgaven. Jeg har fået lavet 10 af de 15 sider. Jeg synes det er svært at få læst og skrevet, når mine øjne løber i vand, gør ondt og bliver slørede. Jeg skal have læst noget om John Dewey, Olga Dysthe m.fl. – Jeg skriver om erfaringsundervisning og oplevelsesbaseret læring. Noget jeg kan bruge i Eventyrskoven også…

Imorgen tror jeg at jeg skal i Studentervæksthuset!

001

 


Skriv en kommentar

Eventyrskoven er halvt i mål ;-)

Tænk sig Eventyrskoven har af LAG-Odder fået 250.000 kr. – altså en kvart million! Godt nok skal det endelig godkendes i NaturErhvervstyrelsen og der skal være anden offentlig medfinansiering. MEN altså alligevel er Eventyrskoven halvt i mål…

Nu er jeg selvfølgelig igang med at finde ud af hvad anden offentlig medfinansiering så er? Jeg har jo søgt lidt af hvert allerede og der er selvfølgelig lidt behandlingstid der.

553004_10201183548214682_615649707_nIgår var jeg så på Iværk&vækst-messe i Centralværkstedet i Århus. Det var MEGA-spændende og jeg fik et par interessante kontakter. Der var gode foredragsholdere, så jeg var selvsagt lidt træt da jeg tog hjem. Blot for at nævne nogle med Paula Larrrain i spidsen:

  • Trendforsker Liselotte Lyngsø
  • Rikke Biehl og Bianca Hegedüs fra delogue.com
  • Martin Ferro-Thomsen issuu.com og confireze.com
  • Simon Salomonsen SpotOn Marketing
  • Casper Blom fra Billigegolfbolde.dk og Rasmus Borup Nielsen medstifter af dealfighter.dk
  • Jannie Ilum Gade kundemagnetisk salgschef  i ilumgade.com
  • Christian Gabriel fra CreativeCPH og Peter Mørk fra Volcano Concepts med fundedbyme.com
  • og til sidst en time med Jesper KASI Nielsen tidl. Pandora, Brøndby IGF m.m.
  • Dertil alle udstillere…

Idag skriver jeg blog og mails, samt læser til almen didaktik-eksamensopgaven. Så synes jeg knokler med en masse næsten hver dag. Så imorgen står det på lidt familiefødselsdag (igen!), men ellers skal jeg i haven! – og alt det andet…

En begivenhedsrig uge – også med anden ny bil ;-) Så nu kan hverdagen hænge sammen igen, nå ja som den nu er med lock-outramte børn.


Skriv en kommentar

Bliver ved og ved… :-)

Eventyrskoven oversigt

Så er der sendt tegninger til kommunen til landzonegodkendelse.

Jeg har lavet tegninger på toiletforholdene og computertegning af Eventyrskoven. Flot, ikk´? Af en nybegynder at være ;-)

4 ud af 10 ansøgninger er også klaret :-)

  • Friluftrådet. tips- og lottomidlerne √
  • Trygfonden- tjek √
  • Idéstormkonkurrence hos Naturstyrelsen – tjek √
  • Legat til fonden for Entreprenørskab – tjek √

Husk nu at være med at stemme på Eventyrskoven: http://idestorm.naturstyrelsen.dk/friluftspolitik/ideas/45

Er i gang med:

  • LAG-ansøgning – mangler kun pristilbuddene fra de sidste…

Mangler nu:

  • Lokale grønne partnerskaber
  • Real Dania
  • Lokale- og anlægsfonden
  • Tuborgfonden
  • Nordeafonden

Snart skal jeg hente børn, har haft en dejlig uge med Mor-Lasse og Mor-Milledag med shopping og hygge med børnene hver for sig. Det skal man huske med Tvillinger. Og så en super Valentinsdag med spisning på La Pegnan i Århus og langstilket rød rose @-¦— af manden <3

I øvrigt er Valentine ikke amerikansk…Den 14. februar var nemlig den officielle start på foråret, hvor man ærede guden Juno, der var dronningen over alle de romerske guder, og som repræsenterede ægteskabet og kvinden.Selve festedagen startede med at de romerske præster stillede sig foran en hellig hule, hvor fortællingen lød, at grundlæggerne af Rom, Romulus og Remus, skulle have været vokset op som børn og i øvrigt ammet af en ulvinde! Foran denne hule ofrede præsterne så en ged og en hund. Geden symboliserede frugtbarhed, og hunden renselse.

Når man læser beskrivelserne af de fester der var, lyder det nærmest som et tag selv bord af lystne kvinder, som efterfulgtes af en ordentlig swingerfest, måske ikke så mærkeligt, at de kristne aldeles ikke brød sig om de gamle romerske traditioner og forsøgte igen og igen igennem adskillige år, og som til sidst også lykkedes, at få gjort de hedenske erotiske fester til nye kristne og mindre frække traditioner f.eks. ved at give dem nye kristne navne og et knap så frækt indhold.

Historien fortæller så, at paven Gelasius i år 498,  derfor besluttede at den romerske St. Valentinsdag skulle opkaldes efter præstens og martyren Skt. Valentin. Og så var det slut med hor og druk. Hele kvindelotteriet blev forbudt og dømt ganske ukristeligt og ulovligt!

Skt. Valentin var nemlig meget mere kærlighedsorienteret. Han giftede nemlig folk i skjul, da han levede i Rom under den onde Kejser Claudius den Onde, som havde besluttet at gifte mænd, var dårlige krigere! Og da kejser Claudius havde brug for masser af krigere nedlagde han “gifteforbud”. Men den snu og kærlighedsdedikerede Skt. Valentin blæste på forbuddet og viede unge forelskede par i al hemmelighed.Men som enhver anden martyr, blev det selvfølgelig opdaget og han blev dræbt. Men inden selve henrettelsen nåede Skt. Valentin faktisk at sende historiens allerførste Valentin´s brev, nemlig til fængselsbetjentens datter, som havde holdt ham med mad og drikke under fangeskabet (Artikel: Maj Wismann)

Så nu er jeg fyldt op med dejlige oplevelser fra de sidste dage <3

Rigtig god weekend… og alt det andet ;-)


Skriv en kommentar

Knokel pokel…

Plakat

Det der med at søge penge er ikke lutter lagkage. Det er hårdt arbejde! Hver gang skal kriterier undersøges, ansøgningsskema forstås og udfyldes – ofte med bilag, som skal vedhæftes osv. Men det må jo gøres, hvis der skal skaffes penge til min store drøm om at skabe et fedt sted for børn. Naturen er kilde til mange gode oplevelser og det er derfor oplagt at skabe et sted, hvor der er mulighed for til at lege og stimulere barnets udvikling motorisk og sansemæssigt.

Idéen med Eventyrskoven, at etablere en ny og unik type skov og naturlegeplads med afsæt i motorik, og sansning som kilde til bevægelse og sundhed, hvor eventyrfortællingen bliver omdrejningspunktet i en værdiskabende og kulturel udviklende proces. I Eventyrskoven skal Nissen, trolden, mosekonen m.fl. bo. Læringen vil ske gennem fortælling, aktiviteter og specialeffekter ; QR-koder og sensorer med lys og lyd. Eventyrskoven er unik, fordi den tænker mange elementer ind. Vægtningen af natur og kultur synes jeg gør, at Eventyrskoven er original.

Derfor brænder jeg for det, og det er det der giver mig energi og lige giver mig, det der skal til for at gøre det store arbejde med at søge fonde og legater. Keep staying strong ;-)

Status er:

  • Friluftrådet. tips- og lottomidlerne √
  • Trygfonden- tjek √
  • Idéstormkonkurrence hos Naturstyrelsen √

Vær med at stemme på Eventyrskoven: http://idestorm.naturstyrelsen.dk/friluftspolitik/ideas/45

Er i gang med:

  • LAG-ansøgning
  • Legat til fonden for Entreprenørskab

Mangler:

  • Lokale grønne partnerskaber
  • Real Dania
  • Lokale- og anlægsfonden
  • Tuborgfonden
  • Nordeafonden

Får besøg af en entreprenør der skal give tilbud på toiletfaciliteter idag.

I weekenden står der også på fastelavnssoldater, fastelavnsgudtjeneste og tøndeslagning i forsamlingshuset. Børnene skal skrubbes, kaninerne ordnes, måske bliver der også fældet et par træer der ikke har det så godt  og så er der alt det andet…

God weekend ;-)