Henriette Toftegaard Jensen

Om livet på landet, børn, motorik, leg, læring, iværksætteri, eventyr og drømme


Skriv en kommentar

Opdatering

Siden februar er der heldigvis sket meget. Etableringen af Eventyrskoven er nået meget langt. Der kommer ofte billeder og informationer på facebookgruppen Eventyrskoven https://www.facebook.com/pages/Eventyrskoven/103497019761789, hvis du vil se…

Det er faktisk ret fantastisk at se hvordan en drøm gå i opfyldelse… Sammen med søde og trofaste frivillige. Uden dem ville vi slet ikke været nået så langt. Så TAK til dem – I ved hvem I er. Entreprenør, skovrejser, håndværkere og leverandører er med til at skabe, lave og levere de ting vi betaler for. Nogle af dem har forstået reklameværdien i det og der er nogle gode aftaler. Der er også nogen af dem der IKKE har forstået det. Så dem har der været lidt bøvl med. Sådan noget man godt kunne være foruden af bøvle med.

Nå, men der er lavet stier, parkeringsplads, plantet træer og buske, gravet ud til sø, lavet mosekonens pilehytte, heksens og nissens hus er bygget, naturlegepladsen er snart færdig, sansestien gror, Elverhøj er der, shelter er ankommet og staldrummet til handicaptoilet, pusleplads, bruser og alm. toilet + tørvejrsrum er ved at blive lavet… Mange ting siden februar!!! Vi blev også inviteret med til Friluftsmessen, hvor vi blev spurgt om vi ville have en stand med Eventyrskoven.

10462823_543286105782876_8683430993926956521_n_p4a295110464337_567573230020668_3192229137636382828_n10479083_567573093354015_7492072488800423080_n

MEN der jo lidt at gøre endnu. Vi skal snart være færdige for vi lægger pengene ud og betaler renter. De penge der bevilget bliver først indfriet, når vi ER færdige…

Vi har haft 4 arbejdsweekender i år + nogle få timer nogle dage med vores frivillige. Det rykker når vi er mange og vi har det også hyggeligt. Vi laver altid frokost og lidt eftermiddagskaffe.

Jeg har også været i avisen pga. en udsendelse om LAG-midler. Så blev jeg kontaktet af Horsens Folkeblad s. 10 http://www.efteling.co.uk/EN/thepark/attractions.html

Jeg er stadig lærer, men under helt andre vilkår end tidligere. Oveni en arbejdstid på 41 timer om ugen har jeg haft møder og kursus i udeundervisning på skemaet m.m. Derfor har det været MEGA hårdt. Faktisk så meget at jeg har fået stresssymptomer.

Så kan man spørge sig selv om vi har for meget om ørene… Måske, men jeg går ikke til noget fast og bruger ikke tid foran fjernsynet. Eventyrskoven er lystbetonet og jeg slapper faktisk af ude. Måske bøvlet kan dræne en? Men jeg er nået frem til at det ER arbejdsrelateret stress.

Sidste år fungerede lærerjobbet fint ind i vores hverdag. Nu er det jo blevet meget anderledes. Siden sommer har jeg arbejdet meget mere end de knap nok 41 timer man skal arbejde pga. kursus og møder. Jeg har mange timer i overtid, så jeg har i nogle uger haft 43 timer i en blok. Samtidigt er forberedelsestiden blevet mindre. Derfor er jeg nødt til at møde uforberedt op til mine timer, hvilket er meget frustrerende- Ja, jeg skal vænne mig til det og nedjustere min undervisning, hvilket gør ondt i mit faglige hjerte. Det er også hårdt altid at være bagud, Den spændende og varierede undervisning, som er sjov og givende er der ikke tid til at finde… Jeg har også gået på kompromis for meget for samarbejdets og skolens skyld. Ligeledes ser jeg kollegaer reagere på forskellige vis på de nye vilkår. Det skaber desværre også nogle konflikter og frustrationer.
Igår havde jeg en grim oplevelse og derfor brød jeg sammen og kastede op, fordi det hele bare blev for meget.

Så er der det på den hjemmelige front. Vi trives på landet og med naturen tæt på. Renoveringen af vores landejendom trækker ud, fordi min mand selv står alene med det. Men han siger selv at han slapper af ved det. Han er også nået langt og er ret god til det. Børnene har også reageret på de problemer der er i deres klasse og på de lange dage. Derfor er de stoppet med SFO igår. De er trætte og sensitive. Som mor er det jo også hårdt og jeg forsøger at gøre det så godt jeg kan…

Jeg prøver at slappe af med at læse, hygge med FB og gå ud i haven/naturen og Eventyrskoven.
Det er slet ikke hver uge, der er gang i noget i Eventyrskoven. Jeg holder øje med de folk, der mod betaling kommer og udfører planlagte ting. Der har været entreprenør, skovrejser, håndværkere og søde trofaste frivillige.
Så det er et helt forkert billede hvis nogen tror, at vi knokler hele tiden derude. Eventyrskoven blev planlagt og det store arbejde blev gjort det sidste ½ år af min læreruddannelse, hvor jeg var tilknyttet studentervæksthuset. Selvfølgelig er der nogle ting, som er dukket op. Vi kan heller ikke sætte det på standby, da vi har fået bevilget penge som skal være indfriet inden en dato. Vi lægger en stor del penge ud og derfor skal det ikke vare for længe inden vi skal være færdige.

Vores sommerferie gik til Holland bla. for at se Efteling. http://www.efteling.co.uk/EN/thepark/attractions.html. Lidt mærkeligt at det minder lidt om det jeg har tænkt (i meget mindre og ikke-kommercielt format). Og jeg har aldrig været der før  – i dette liv, så vidt jeg ved. Men selv universet og levendegørelse af eventyr var fantastisk.

Vi nyder begge at se hvordan det skrider frem. Tænk at en livsdrøm kan gå i opfyldelse.
Jeg håber det var lidt afklarende og det gav et indblik i noget mere.

Jeg har forsøgt at afklare min stress på mit arbejde, men det var sværere end som så, når det ikke kun er mig der skal gøre noget anderledes. Rammerne er svære at ændre. Så jeg skal finde ud af hvad jeg så skal gøre.Desværre så er der ventetid på 3 uger for at få rådgivning hos lærerforeningen (Hvorfor mon?) Ligeledes den fys-beh. jeg skal have for mine brystvægssmerter. Min læge er med på sidelinjen og min mand passer også på mig. Idag vil jeg pleje mig selv og overveje de mange ting. Jeg er begyndt at lave mindfullness og prøve at tænke mere på mig selv <3

En ting jeg også har nedprioriteret har været min blog. SORRY :-(

Ville gerne skrive mere på den og det kommer nok også. Sammen med alt det andet…

Jeg er ikke perfekt, men jeg ER mig

#eventyrskov #eventyrskoven #jegermig #jegerikkeperfekt

Reklamer


Skriv en kommentar

Valg og fravalg

Jeg har i denne uge taget en lille pause fra eksamenshalløjet. Det var nødvendigt efter 2 måneders hårdt arbejde! Så jeg været ude i haven UDEN at lave noget, men også lige fået klaret nogle ting med at male lidt og Eventyrskoven.

Nabohøring er i gang. Det skulle der gerne ikke være nogen problemer med. Vi er jo omgivet af marker og nærmeste nabo er 100 m væk. Det er jo ikke et tivoli, vi gerne vil lave. Vi har også tænkt på at der ikke skal være træer der generer landmanden, når han skal arbejde på sin mark. Faktisk synes jeg at det også er en gratis oplevelse af at være ude i naturen og tæt på det åbne landskab. Jeg er selv opvokset på landet tæt på skov og mark. Så for mig er det fantastisk, at se årets gang på den måde.

Jeg har været på kursus i Pressearbejde med Communicate & F28 om hvordan man håndterer presse og får dem til, at skrive artikler. Så jeg har nu sendt min første pressemeddelse til Uge-bladet Skanderborg og de vil godt komme og lave en artikel!

972330_10201358444786987_389036892_nJeg har også deltaget i et interview ang. ny forretningsplan til studerende med sociale projekter/idéer. En arbejdsgruppe, er ved at udvikle et nyt “modul” til VIDEA. Det hedder Social Pilot – og ideen er, at give studerende, der er optaget af at arbejde med social innovation, en mulighed for at få viden og sparring. I forbindelse med udviklingen af forløbet (der også er en del af flere at gruppens medlemmers Masteruddannelse) ville gerne lave nogle interviews med “potentielle” studerende. Det blev så mig og jeg inviterede Stine Juul Hansen fra Madrouletten med, som min kollega i Studentervæksthuset. Spændende at være med til ;-)

Vi er også ved at være nogle stykker i Studentervæksthuset og det er rigtig hyggeligt. Der er ro og fred, men også snak og hjælp at hente. Jeg får virkelig lavet noget derinde. Især da jeg sad og skrev på eksamensopgaven. Der er nemlig ikke lige noget vasketøj, en støvsuger eller oprydning der springer i øjnene.

Ansøgningen til A.P Møller og hustru Chastine MC-Kinney Møllers fond til almene formaal er sendt afsted.

Der er lavet ansøgning til Frivillighuset i Odder med henblik på foreningen der skal støtte Eventyrskoven og stå for arrangementer m.m. Jeg hører gerne fra dig, hvis du vil være med. Det kan også være du har et godt navn?

Der er kommet nogle problemos med en aftale jeg troede var på plads.. Så nu må jeg se, hvordan jeg løser det! Tror jeg bliver nødt til at droppe det. Nogle gange må jeg nok tage nogle skrappe valg eller rettere sagt fravalg.

Nu skal jeg så til at forberede min mundtlige eksamen, og så siger øjnene stop… Jeg kan slet ikke koncentrere mig om at læse. Så det må blive i meget små mængder af gangen. ØV da!

Men der har også været massivt pres på, så selvom mange synes jeg har overskud og ikke forstår hvordan jeg kan klare så meget, så kan jeg fortælle SURPRISE at det kan jeg heller ikke..

Jeg har mine dage hvor jeg ikke orker noget og hvor det hele bare gør ondt. Hver morgen kræver sit. Den historie kan du få på et andet tidspunkt med titlen “Alt det som ingen ser”. Jeg har så meget at fortælle, som jeg gerne vil dele. Jeg brænder for at formidle og jeg ved at det kommer jeg til på et tidspunkt for jeg kan slet ikke lade være.

<3 og alt det andet… i morgen skal sønnen hentes fra hans første rigtige spejderlejr i telt og indtil da hygger jeg med datteren med Melodunte i går aftes og svømning i dag. Fortsat god pinse.


1 kommentar

Det er stort..

18. januar 2013

Så er der her lidt markedsføring af Eventyrskoven. I sidste indlæg fortalte jeg at mit interview med VIA´s kommunikationsmedarbejder Antoniya Donova gik godt. Som lovet er her linket til artiklen: http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/Sider/laererstuderende-bygger-eventyrskov.aspx

Jeg sidder lige nu og kigger lidt på hjemmeside, facebook og bloggen her. Er stødt ind på et MEGA problem! Mit projekt og ide hedder Eventyrskoven, men mit domæne erwww.eventyrskov.dk. Så hvad jeg gør lige? Eventyrskoven er optaget :-( På mine brochurer, postkort og banner står der det forkerte. Så det må jeg så finde ud af hvad jeg skal gøre….

Og så har jeg fået lavet tegningerne færdige og venter på svar på priser.

Jeg har fået en aftale med LAG-koordinatoren i februar. Så ansøgningen kan komme afsted inden 1. marts.

Så lidt sker her da…. Har været græsenke i et par dage, hvor der skulle hentes brænde x3, skiftes gas ud, være husmor og tage mig af det hele selv. Nå, ja og få ordnet opvaskemaskinen og alt det andet…

Mit mantra for idag:

Dagenscitatgoder