Henriette Toftegaard Jensen

Om livet på landet, børn, motorik, leg, læring, iværksætteri, eventyr og drømme


Skriv en kommentar

Ligesom juleaften ;-)

Venter spændt på svar… Synes at tiden trækker ud og er næsten tilbage til da, man med længsel ventede på sin julegave. Det kan gøre helt ondt i maven af bar spænding. Sådan har jeg det lidt nu, hvor jeg venter på svar på min LAG-ansøgning. Det er mange penge og det vil betyde, drømmen om Eventyrskoven for alvor kan komme igang. Mine forventninger er tårnhøje, og jeg mærker også en snært at nervøsitet og klump i halsen. Hvad nu hvis ikke… Derfor har jeg også en plan B for at komme videre alligevel.

185752_194058097402356_630468627_n Nu kan jeg jo så heller ikke bare sidde og vente…Så idag sidder jeg i Studentervækshuset i Mejlgade. Har lige været til interessant oplæg om “Sådan kommer du i gang med at sælge din viden online!” i Rosengade 24  . I eftermiddag skal jeg op til Naturhistorisk Museum og lave gruppearbejde om deres udstilling “Den globale baghave”.

I aften skal jeg mødes med de dejlige Peach Pit-piger i Odder, hvor vi skal have wellness hos klinik Worre. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Det bliver dejligt, tror jeg. Jeg har haft en meget hektisk tid med tvillingernes 8 års fødseldag, lave og flytte børneværelser, uddannelse, eksamensopgave og ikke mindst lærer-lockouten, som jeg følger tæt og er berørt af.

Til sidst så må jeg fortælle, at jeg er blevet ramt af sygdom efter et hovedfald for 4½ år siden, og det har udløst en overbelastning af kroppen. Derfor jeg skal netop NU finde ud af hvordan jeg skal forholde mig til det. Hvordan kommer jeg videre med mine drømme og ønsker med hensyn???

Jeg er nødt til at tænke over min fremtid og alt det andet… Føljeton følger!


Skriv en kommentar

Kampens hede…

Jeg er rendt ind i noget sygdom. Kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så syg. ØV! Har slet ikke tid, men sådan er det jo nok for alle… Men jeg forsøger at holde hovedet koldt trods feber, rivehoste, ondt i brystet, hovedpine og forkølelse.

Diverse papirer til kommunen vist ved at være iorden. Så starter en 14-dages naboorienteringsfase, derefter sagsbehandling. Sagen skal forelægges på Miljø– og Teknikudvalget, og en evt. tilladelse skal offentliggøres i avisen, hvor der er en klagefrist på 4 uger, og først herefter er landzonetilladelsen gældende vel at mærke, hvis der ikke indkommer klager.

Jeg har også søgt om at deltage i CareWare konferrencen og til at blive udtaget til en standplads på CareWare 2013. Jeg kom igennem første nåleøje. Et dommerteam af branchefolk udvælger de allerbedste ideer der skal præsenteres for de besøgende på Innovationsområdet. Når man vælges til at udstille, får man med det samme tilbudt adgang til INCUBA Sience Parks Fab Lab prototype værksted og er automatisk med i dysten om de nystiftede CareWare Innovationsprisen og Iværksætterprisen. På CareWare 2013 får man:

  • gratis adgang
  • 2 m2 stand
  • navnebanner
  • trådløst internet
  • deltagelse af 2 x standpersonale på udstillingen
  • 2x forplejning begge dage
  • 2x deltagelse i aftenarrangement 10.april
  • markedsføring som udstiller på CareWare

Fristen er 11. marts, hvor jeg skal indsende min ansøgning i form af en Executive Summary på 1-3 sider. Hvis nogen har erfaring med sådan en, så vil jeg gerne høre fra dig. Måske vil du med, hvis jeg bliver en af de heldige <3

Nu er rendet af diverse tilbudsgivere også ved at være overstået. Men der er dukket nogen nye overvejelser op. Bla, har jeg glemt at få priser på træflis til faldunderlag m.m.

Jeg har også være på Hørning Produktionsskole. De synes at etableringen af sansestien passer til deres unge på deres årlige lejrttur i uge 24.  Så skal vi bare have tilrettelagt det nærmere. De havde mange gode idéer, men var bekymret for sikkerhed m.m. derfor ville de ikke lave naturlegepladsen.

Så har jeg henvendt mig til dansklegepladseftersyn for at høre til priser på godkendelse og rådgivning. De synes at det er så spændende et projekt, at de gerne vil donere deres konsulentbistand kvit og frit under hele processen. Det gælder tegningsgennemgange, telefonservice, rådgivning og 2 besøg på selve byggepladsen udover installationsgennemgangen. Så det er jeg rigtig glad for.

Jeg har også henvendt mig til “et par store kanoner” for at skaffe sponsorat og donation. Er spændt på at høre fra dem.

Jeg tror på, at jeg nok skal skaffe penge til projektet. Men det er et stort stykke arbejde.

Næste uge bliver mega travl, så jeg skal bare snart blive frisk. Der er både bestyrelsesmøde i forsamlingshuset (ja, blev valgt ind som kasserer), forældremøde arrangeret af forældrerådet (som jeg er med i), konference i Vejle og VIDEA Studentervæktshus første arrangement og alt det andet…

Snart bliver tvillingerne 8, der kommer påske og vi skal være færdige med drengens værelse.

Så der er nok at se til…

NelsonMandela


Skriv en kommentar

Bliver ved og ved… :-)

Eventyrskoven oversigt

Så er der sendt tegninger til kommunen til landzonegodkendelse.

Jeg har lavet tegninger på toiletforholdene og computertegning af Eventyrskoven. Flot, ikk´? Af en nybegynder at være ;-)

4 ud af 10 ansøgninger er også klaret :-)

  • Friluftrådet. tips- og lottomidlerne √
  • Trygfonden- tjek √
  • Idéstormkonkurrence hos Naturstyrelsen – tjek √
  • Legat til fonden for Entreprenørskab – tjek √

Husk nu at være med at stemme på Eventyrskoven: http://idestorm.naturstyrelsen.dk/friluftspolitik/ideas/45

Er i gang med:

  • LAG-ansøgning – mangler kun pristilbuddene fra de sidste…

Mangler nu:

  • Lokale grønne partnerskaber
  • Real Dania
  • Lokale- og anlægsfonden
  • Tuborgfonden
  • Nordeafonden

Snart skal jeg hente børn, har haft en dejlig uge med Mor-Lasse og Mor-Milledag med shopping og hygge med børnene hver for sig. Det skal man huske med Tvillinger. Og så en super Valentinsdag med spisning på La Pegnan i Århus og langstilket rød rose @-¦— af manden <3

I øvrigt er Valentine ikke amerikansk…Den 14. februar var nemlig den officielle start på foråret, hvor man ærede guden Juno, der var dronningen over alle de romerske guder, og som repræsenterede ægteskabet og kvinden.Selve festedagen startede med at de romerske præster stillede sig foran en hellig hule, hvor fortællingen lød, at grundlæggerne af Rom, Romulus og Remus, skulle have været vokset op som børn og i øvrigt ammet af en ulvinde! Foran denne hule ofrede præsterne så en ged og en hund. Geden symboliserede frugtbarhed, og hunden renselse.

Når man læser beskrivelserne af de fester der var, lyder det nærmest som et tag selv bord af lystne kvinder, som efterfulgtes af en ordentlig swingerfest, måske ikke så mærkeligt, at de kristne aldeles ikke brød sig om de gamle romerske traditioner og forsøgte igen og igen igennem adskillige år, og som til sidst også lykkedes, at få gjort de hedenske erotiske fester til nye kristne og mindre frække traditioner f.eks. ved at give dem nye kristne navne og et knap så frækt indhold.

Historien fortæller så, at paven Gelasius i år 498,  derfor besluttede at den romerske St. Valentinsdag skulle opkaldes efter præstens og martyren Skt. Valentin. Og så var det slut med hor og druk. Hele kvindelotteriet blev forbudt og dømt ganske ukristeligt og ulovligt!

Skt. Valentin var nemlig meget mere kærlighedsorienteret. Han giftede nemlig folk i skjul, da han levede i Rom under den onde Kejser Claudius den Onde, som havde besluttet at gifte mænd, var dårlige krigere! Og da kejser Claudius havde brug for masser af krigere nedlagde han “gifteforbud”. Men den snu og kærlighedsdedikerede Skt. Valentin blæste på forbuddet og viede unge forelskede par i al hemmelighed.Men som enhver anden martyr, blev det selvfølgelig opdaget og han blev dræbt. Men inden selve henrettelsen nåede Skt. Valentin faktisk at sende historiens allerførste Valentin´s brev, nemlig til fængselsbetjentens datter, som havde holdt ham med mad og drikke under fangeskabet (Artikel: Maj Wismann)

Så nu er jeg fyldt op med dejlige oplevelser fra de sidste dage <3

Rigtig god weekend… og alt det andet ;-)


Skriv en kommentar

QR.. på bloggen her ;-)

Følg mig og tilmeld dig min blog, så du kan følge med i Eventyrskoven, motorik, innovation, livet på landet med mand, børn og måske høns. Og alt det andet…

Hilsner fra Henriette Toftegaard Jensen

chart

 


Skriv en kommentar

Der er en plan… og alt det andet

018

Jeg har slet ikke nået at få blogget… Der har været så meget og der har ikke lige været tid – måske et positivt problem, men at være blogger kræver at man får skrevet jævnligt. Ihvertfald efter min mening ;-)

Jeg har haft møde med min proceskonsulent i VIDEA´s studentervæksthus i Mejlgade. Så der blev lagt en PLAN:

  • Først og fremmest LAG-ansøgning
  • Kontakte Væksthus Midtjylland
  • Få banken til at hjælpe mig med at have kapital, hvis jeg skal lægge ud for LAG-midlerne.
  • Få styr på hjemmeside
  • Opstille budget i grove tal
  • Søge 10 fonde inden 15. februar
  • Undersøge betaling med sms
  • Undersøge geografisk område 10,20,30 km
  • Undersøge varemærker

Så der var lidt at gå igang med ;-)

Ringede straks til banken. Det skulle lige undersøges. Så det kan gøres billigst muligt.

Dernæst snak med Væksthus Midtjylland… Men der kan man kun få rådgivning, hvis man regner med at have 5 ansatte og en omsætning på 500.000 kr. indenfor 2-3 år- Så forstår man godt at der ikke er flere iværksættere :-( og da slet ikke ret mange unge/studerende.

Men så har jeg haft møde med entreprenør og skovrejser. Afventer nu tilbud :-)

Så har jeg fået en positiv opringning fra Hørning Produktionsskole. De påtænker at lave deres lejrtur hos mig!!!

Kommunen ønsker en præcis tegning af Eventyrskov for at kunne give mig tilladelse. Så det er også ved at blive udarbejdet.

Jeg har været til brunch-seminar hos advokaterne Kromann Reumert og tog derefter til Sjælland til 15-års jubilæum som sygeplejerske. Det var dejligt at se dem igen. Ikke en var blevet en dag ældre at se på <3. En dejlig alene- tur med gensyn af gamle venner og lidt af familien.

Jeg har også været på kursus i 2 dage hos CC Life Acedemy ” Master your mind” – Interessant anskuelse om livets magnetiske tiltrækningskraft. Hvilken ulv fodrer du?

Jeg har også undervist på meritlæreruddannelsen i KIE-modellen. Udfordringen jeg gav dem var selvfølgelig hvordan kan der læres og undervises i Eventyrskoven. Det var ret sjovt og gik SUPER-godt!

Bloggen her har også fået et lille opdatering. Alle der deltog i min nyhedsbrev-konkurrence til Julebusiness skulle nu være tilmeldt. Velkommen til jer :-)

På hjemmefronten står fastelavn for døren.. Her er der vist en middelalderpige og en gangster eller hvad han nu finder ud af… I Torrild går vi fastelavnssoldater. En hyggelig og god begivenhed, som slutter med fastelavnsgudstjeneste og stor fastelavnsfest i Torrild Forsamlingshus.

Ja, og snart kommer der varme i gulvet i huset. Det glæder vi os meget til. Selvom ild i brændeovnen også er hyggeligt. Men sidst på natten er der ikke meget “varme”. Så venter spændt!

Nu vil jeg igang med dagens gøremål – nu er et af dem klaret… og alt det andet ;-)

Mange hilsner fra

Henriette Toftegaard Jensen


1 kommentar

Det er stort..

18. januar 2013

Så er der her lidt markedsføring af Eventyrskoven. I sidste indlæg fortalte jeg at mit interview med VIA´s kommunikationsmedarbejder Antoniya Donova gik godt. Som lovet er her linket til artiklen: http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/Sider/laererstuderende-bygger-eventyrskov.aspx

Jeg sidder lige nu og kigger lidt på hjemmeside, facebook og bloggen her. Er stødt ind på et MEGA problem! Mit projekt og ide hedder Eventyrskoven, men mit domæne erwww.eventyrskov.dk. Så hvad jeg gør lige? Eventyrskoven er optaget :-( På mine brochurer, postkort og banner står der det forkerte. Så det må jeg så finde ud af hvad jeg skal gøre….

Og så har jeg fået lavet tegningerne færdige og venter på svar på priser.

Jeg har fået en aftale med LAG-koordinatoren i februar. Så ansøgningen kan komme afsted inden 1. marts.

Så lidt sker her da…. Har været græsenke i et par dage, hvor der skulle hentes brænde x3, skiftes gas ud, være husmor og tage mig af det hele selv. Nå, ja og få ordnet opvaskemaskinen og alt det andet…

Mit mantra for idag:

Dagenscitatgoder


Skriv en kommentar

Lidt ud over kanten

13. december 2012

I dag forsøgte jeg mig så som sælger… Gik en i en forretning for at finde sponsorgaver til en lille konkurrence til Julebusiness. Desværre var ejeren der ikke, så må prøve igen imorgen. Den næste butik var fuld af kunder, så nok ikke så smart et tidspunkt her op til jul. Den næste butik var der ikke så travl i, men igen var ejeren der ikke. Men ekspedienterne var rigtig søde og jeg fik da afleveret en brochure om Eventyrskoven :-) Er spændt på om jeg hører nærmere.

Så nu er jeg i gang med at “sælge” mig selv. Det er ikke noget der lige ligger til højrebenet, men jeg skal jo starte et sted. Helt afskrækket er jeg dog ikke – alt i alt gik det jo ok. Jeg prøver igen.

Jeg drømmer jo virkelig om, at få det til at lykkedes.

DagenscitatDisney

Så drøm sødt.. og alt det andet

Mange hilser fra

Henriette Hønemor