Henriette Toftegaard Jensen

Om livet på landet, børn, motorik, leg, læring, iværksætteri, eventyr og drømme


Skriv en kommentar

#håndenpåhjertet 1

#håndenpåhjertet 1

I lang tid har jeg haft lyst til at skrive…
Ikke bare en status eller opdatering. Men skrive noget som rører mig dybt og som kommer fra mit inderste.

Min historie er lang..
Sådan cirka 42 år. Siden jeg var helt lille har jeg været særlig. Det er alle mennesker jo på en eller anden måde.

Mine udfordringer bestod i at jeg ikke så ret godt og hørte meget dårligt. Mine omgivelser betragtede mig lidt autistisk. Jeg levede i min egen lille verden, har jeg fået fortalt. Talte et sprog, som ingen rigtigt forstod.

Som 2 årig fik jeg stærke briller og som 4 årig høreapperater – dengang en kasse på maven med ledninger op til propperne i øret. Verden blev genopdaget og jeg kom i børnehave for at lære at snakke og fik talepædagog.

Jeg blev så god, at jeg kunne blive enkeltintegreret i en alm. folkeskole.

Så måske ikke en start på livet, som de fleste andre…

Jeg har lært meget på den hårde måde.

Men det har gjort mig til den jeg er. I mange mange år bar jeg det som en byrde og følte mig ikke så meget værd. Følte og troede at det at være anderledes, var forkert. Næsten hele mit liv har jeg følt mig forkert. Hvorfor dog det, spørger jeg mig selv?

Jeg har sat mit lys under en skæppe – sikkert med “hjælp” fra omgivelser, oplevelser og erfaringer.

Billedet herunder har været gemt væk i mange år, fordi jeg var så flov over det. Syntes det var pinligt, at man kunne se hvor grim og handicappet jeg så ud… Vi taler om indtil for nylig, at det har været gemt væk.

Nu ved jeg bedre…

Jeg ser noget helt andet idag. Heldigvis. Jeg ser en glad og smilende Henriette. Som jeg ved var dygtigt i skolen, kreativ og udviklede sig med en masse gode egenskaber.

Hånden på hjertet <3 Vi er alle unikke og særlige.
Vi kan så meget.. Mere end vi og de andre tror.
Det handler om at skabe plads og rummelighed.
Arbejde for, at negative tanker og oplevelser ikke får plads.
Turde tro på sig selv og en vis vilje.

#jegerheltperfektsomjeger #duerheltperfektsomduer

Henriette Toftegaards billede.


Skriv en kommentar

#håndenpåhjertet

#håndenpåhjertet

Mit liv på godt og ondt. Jeg er født hørehæmmet og med dårligt syn. Lærte først at tale som 4-årig og havde leget i min egen verden indtil da. Kom i almindelig skole. Fik at vide, at jeg nok ikke kun blive det jeg ville, som barn.

Ude for en hovedfaldsulykke i 2008, som betød en kraftig hjernerystelse jeg “glemte” og derved gik ubehandlet i 3 mdr. og efter flere år er man nået frem til at jeg har fået en skade i hjernestammen.Jeg havde/har en diskusprolaps i nakken, øjenlammelser som gør at jeg ikke kan se ud til siderne og har problemer med at læse og f.eks. kører jeg heller ikke længere på motorcykel, jeg har træthed og smerter. Så jeg er ramt dobbelt på mine sanser. Men jeg kunne lige så godt være blevet lam fra halsen og ned, fik jeg af vide af en læge.

Idag har jeg flere uddannelser bag mig og har skabt en Eventyrskov for børn. Hvorfor er det lykkedes mig? Det kan du læse mere om når jeg fortæller fra mit hjerte. Det er meget personligt og udfra mit perspektiv.

Jeg elsker at skrive og inspirere andre mennesker. Jeg har ikke haft det let, men drømme og mål gav mit liv mening og værdi. Jeg ville…

Hvis jeg kan, kan du også <3

De kærligste hilsner

Henriette Toftegaard

#gørdrømmetilvirkelighed #jegerheltperfektsomjeger#duerheltperfektsomduer #jegermig #henriettetoftegaard