Henriette Toftegaard Jensen

Om livet på landet, børn, motorik, leg, læring, iværksætteri, eventyr og drømme


Skriv en kommentar

Hvilken rejse…

#håndenpåhjertet 7

Hvilken rejse?
Hvilke oplevelser og erfaringer? Hvilke knubs og sejre?

Jeg er den jeg er ❤

Jeg er stolt at mig selv også selvom janteloven huserer i bedste velgående.

Jeg har nået SÅ meget mere end nogen ville have troet eller sagde da jeg var lille. Med tro, håb og vilje gik jeg min egen vej.

Rejsen på min vej har ikke altid været let. Men summen af det hele gør mig til den jeg er. Rygsækken er fyldt med gode ting og de dårlige vil jeg smide væk efterhånden. Jeg har været/er trist over min elskede farmors død og alle de ting der ikke er lette. De ting der gør en sørgmodig, vred og som gør ondt.
MEN…

Jeg vil SÅ meget mere i mit liv.
Jeg kæmper, men vil gøre det lettere, sjovere og smukkere.
Jeg ved at jeg kan. Det kan du også..

Jeg vil være den bedste udgave af mig selv og gøre det jeg drømmer om. Fokus på næste step…

Livet lærer os så meget og vi vælger selv om vi vil følge vores egen vej eller andres?

Jeg vælger at følge mit hjerte og min vej. Jeg er på vej..

#gørdrømmetilvirkelighed #jegermig #livetmærkesogleves

Henriette Toftegaards billede.
Reklamer


Skriv en kommentar

Når livet er svært..

#håndenpåhjertet 6

En del af livet er at have sorger og bekymringer.
Nogle store – andre små.

Som nogen måske ved, så mistede jeg min elskede farmor for knapt nok en måned siden. Hun fik fred efter lang tid sygdom og er nu sammen med min dejlige og rare Bedstefar og deres døtre m.m.
Jeg savner dem og det har ramt mig hårdt oveni i det jeg ellers slås med.

Hun var en af mine faste støtter og holdepunkt i mit liv.
Hun fik mig altid til at føle, at jeg kunne opnå hvad jeg ville.
Altid lyttende og interesseret. Hun havde en særlig plads i mit hjerte sammen med Bedstefar. Så nu føles det tomt, at de ikke er her mere.

Alle mennesker kan blive ramt af ulykker, sygdom eller død.
Forhold der kan være belastende, og der kan gå i stykker.
Det kan også være fyringer, indbrud, overfald eller mobning.
Vores liv kan ændres med et trylleslag af alle mulige ting, som vi ikke altid er herre over.

Vi sørger og reagerer forskelligt.
Når livet pludseligt byder på belastninger, reagerer vi meget forskelligt. Det er heller ikke sikkert at vi reagerer ens fra gang til gang.

Reaktionerne afhænger af mange ting:
– Hvornår på livets vej man rammes.
– Hvilke erfaringer den enkelte gemmer på.
– Hvad der ligger af tidligere ubearbejdede oplevelser.
– Hvilke mennesker der omgiver den enkelte
– Bestemte personlighedstræk og måder at håndtere vanskeligheder på påvirker også hvordan man kommer gennem krisen.

I perioder føler vi os stærke og oplever belastninger som udfordringer.
I andre perioder føler vi os svage og oplever små belastninger som problemer.
Derfor er det udelukkende den enkelte selv, der kan afgøre, om en situation eller begivenhed opleves som en belastning.

Vi er i dagligdagen vant til at kontrollere og styre vores følelser og kropslige reaktioner. Derfor er det for nogle mennesker svært at turde give slip og give efter for følelserne, men det er vigtigt at acceptere, at der er ikke én rigtig eller bestemt måde at håndtere kriser på.

Det foregår også i meget forskelligt tempo for det enkelte menneske. Omgivelserne bør tilbyde hjælp og ”låne øre”, men må også acceptere, at det er den ramte, som bestemmer, hvad han eller hun har brug for.

Tidligere troede man for eksempel, at man skulle igennem nogle bestemte faser, hvis man sørgede over en tragisk hændelse. Og hvis man ikke gjorde dette, var det helt galt.
Det har imidlertid vist sig, at dette ikke er tilfældet, og at mennesker ikke nødvendigvis gennemløber sådanne stereotype forløb. Nogle gør, men ikke nødvendigvis liniært, men går snarere ind og ud af sorgen og de forskellige faser, således at nogle af dem af og til repeteres.

Der findes derfor ikke én rigtig måde at sørge på og ikke ét bestemt forløb, man skal igennem.

Kunsten er, at finde den, der er rigtigt for én selv.

At turde vise sine følelser er en styrke. Livet mærkes især, når vi tør svinge os ud i følelser, både de glade og de triste. Livet mærkes og leves. Kun med mørket kan lyset ses.

Det er naturligt og sundt at reagere, når livet gør ondt. Det er ikke tegn på svaghed eller begyndende sygdom, men igen er det vigtigt at huske på, at mennesker er forskellige og reagerer forskelligt.

Nogle har man brug for professionel hjælp – andre gange ikke.

Alt andet lige, så er det en proces og den er jeg i lige nu.
Det gør ondt og er svært, men heldigvis er ikke hele tiden sådan.

Jeg fokuser på det jeg har, de dejlige minder og på at være taknemmelig for nuet og det der giver værdi for mig og mine kære.

Alt andet er jo sådan set også LIGEGYLDIGT.

#livetmærkesogleves #jegermig


Skriv en kommentar

Kender du jante-loven?

Henriette Toftegaards billede.

#håndenpåhjertet 5

Kender du janteloven? Det gør jeg! Mødte den allerede som helt lille.. Mennesker som sagde det eller fik mig til at føle det..

– Du skal ikke tro, at du er noget.
– At du er noget værd
– Du kan ikke blive til noget
– Du er grim
– …
– …

De oplevelser og erfaringer jeg fik, kom (desværre) til at lagre sig i mig. Så jeg idag stadig kæmper med tanker og negative overbevisninger.

Det er der rigtig mange mennesker der også gør. Hver dag har du ca. 50.000 tanker og 80% af dem er negative. WOUW…

SÅ..
Hver eneste dag finder jeg beviser på det modsatte og bliver ved med at gøre noget for at “den indre kritiker” ikke får lov at fylde…

Ja, jeg var anderledes og et helt andet slags barn.. Fik nogle knubs og måtte være den grimme ælling.
Det var svært, at være anderledes og have nogle ekstra udfordringer. På billedet har jeg både stærke briller (colabunde) og et gammeldags høreapparat med kasse på maven og ledninger om til ørepropperne.

Jeg fik lavt selvværd, og mest når jeg præsterede, fik jeg lidt anerkendelse.
Så det blev min strategi.
Jeg dygtiggjorde mig og var ansvarlig for pligter og pasning, men følte mig ikke set og var ensom inderst inde.

Nu er jeg en anden… med alt hvad det indebærer. Mine tidligere erfaringer er i min rygsæk.
Jeg er den jeg er.

Fortiden kan jeg ikke ændre, men jeg kan være i nutiden og vælge min fremtid, som udgangspunkt.

Noget i rygsækken må smides væk, så der kan komme nye ting i.

Du har ikke været i mine sko og jeg ikke i dine, er et godt udtryk.
Der er mange folk der ikke viser forståelse eller medmenneskelighed mere.

Vi er ikke ens og kan se verden på forskellig vis. Mine briller er ikke bedre end dine.. og vice versa!

Jeg hørte for nogle år siden om forskelige mennesker:
Nogle mennesker er i sandkassen og har det fint med det. Det er som det plejer og sådan er det. Leger med de samme ting og tænker på en bestemt måde. De har brug for sig selv.
Andre er i skolegården og har det fint med det. Det er lærende og udviklende og sådan er det. Der kommunikeres på en anden måde.
Der sker en masse fra skolestart og videre i livet. I skolegården tager man tingene mere ansvarligt.

Vi er forskellige steder i livet og med hvad vi trives med. Det er fint. Sommetider mangler forståelsen for, at der er plads til begge på hver sin måde… Igen der er ikke noget der er mere rigtigt/forkert.

Og gæt hvad, jeg er i skolegården ;-) Så jeg skal lære at sætte mig på hænderne og vente. Lære at tænke mere på, ikke at tage mig af andre.
Jeg lærte en masse, som barn. Ting, som gør mig til den jeg er idag.

Men noget må jeg sige farvel til… Indeni mig, kan jeg ikke blive ved med at tro, at jeg ikke er noget og ikke er noget værd.

Jeg er en smuk svane… griner… nej… en sommerfugl der skal opleve livets smukke blomster. Føle stolthed og glæde…

Har du tænkt over, at slippe det negative? Slippe for at dunke dig selv oveni? Gøre noget godt for DIG?

Kærlige hilsner fra

Henriette

#jegermig #gørdrømmetilvirkelighed #jegerheltperfektsomjeger#duerheltperfektsomduer #henriettetoftegaard


Skriv en kommentar

Engang for længe siden… og nu

16387986_1114911828620136_287114486619208712_n

#håndenpåhjertet

Engang for længe siden.. og nu.

Hvad den lille pige ikke har oplevet og fået af erfaringer, knubs og sejre i livet.

Colabunde som 2-årig . Født med moderat-kraftigt høretab i taleområdet og kunne ikke tale som 4-årig. Fik først der gammeldags høreapparat med kasse på maven og ledninger op til ørepropperne. Levede selvklart i min egen verden. Kunne jo ikke kommunikere med omverdenen, som heller ikke forstod mig.

Tænker at det nok har været svært at være mig. Men nu er jeg så mig. Er nået meget længere end nogen havde forventet dengang.

#håndenpåhjertet #fighter #jegerheltperfektsomjeger #henriettetid#livetmærkesogleves #gørdrømmetilvirkelighed #jegermig


Skriv en kommentar

#håndenpåhjertet 4

#håndenpåhjertet 4

Da jeg gik i første klasse, kom jeg på lejrskole med andre enkelt integrerede hørehæmmede. En stor oplevelse, at møde andre som mig. Hidtil havde jeg følt mig som den eneste hørehæmmede i hele verden.

Jeg var hjemmefra alene uden nogen jeg kendte. Havde kun min lille gule bamsebjørn med.

Vi lavede mange sjove ting, som at flyve med drager og lave figurer med ler. Jeg lavede et egern, kan jeg huske.

Vi fik også tjekket høreapparater, hjælpemidler og hørelse i løbet af ugen.
På et tidspunkt skulle jeg tale med nogle voksne – tror det var talehørepædagoger. En af dem spurgte mig, hvad jeg kunne tænke mig at blive, når jeg blev stor. Jordemoder, svarede jeg. De kiggede på hinanden og jeg forstod, at de tænkte deres.
Så fik jeg at vide, at det kunne jeg nok ikke blive…

Al mit håb og min drøm, blev taget fra mig på et splitsekund – alene fordi jeg var hørehæmmet og dermed anderledes/unormal.

Jeg blev faktisk rigtig ked af det.. og græd på værelset sammen med min bamsebjørn. Det var hårdt at blive konfronteret med at jeg ikke kunne blive det jeg ville, som 7-årig.

Jeg kunne aldrig drømme om at tage håb og drømme fra nogen..

Idag kan jeg jo kun sige, at oplevelsen satte sine spor..
For da jeg havde grædt lidt, tænkte jeg at DET skulle de ikke bestemme!!! .. griner.. ja, så det motiverede mig til at arbejde og dygtiggøre mig.

Idag kan man sagtens være hørehæmmet jordemoder. Teknikken har fundet løsninger på det. De kunne de ikke vide dengang.. og måske mente de det ikke så hårdt, som det ramte.

Men det kunne være sjovt , at finde de tale-hørepædagoger igen.
Så jeg på en måde kunne takke dem for at jeg blev en fighter og er nået så langt idag.

#gørdrømmetilvirkelighed #jegermig #fighter

Henriette Toftegaards billede.


Skriv en kommentar

#håndenpåhjertet 3

#håndenpåhjertet 3

Jeg fandt det her billede frem… og nu slår det mig hvor ironisk det i grunden er, at jeg leger med en telefon..

Henriette Toftegaards billede.

Jeg er vel mellem to og tre år… Har et sprog ingen forstår og på det tidspunkt havde man ikke opdaget mit store høretab.

Idag taler jeg fint og er velformuleret. Virker overhovedet ikke hørehæmsk.. Men har brug for kraftige høreapparater og mundaflæsning.
Det er hårdt arbejde at høre, men det ses eller mærkes ikke for andre mennesker. Et høreapparat erstatter jo ikke en hørelse eller kompenserer fuldt ud, hvilket ufatteligt mange mennesker tror.

Forestil dig en gammel kassetteoptager..
Når man optog fra radioen, så kom der så meget skrammellyd med. Lydene blev ikke sorteret eller vurderet. ALT kom med. Sådan er det næsten også med et høreapparat. Klart at det er trættende og krævende.

Jeg har hjælpemidler til telefon, dørklokke, foredrag, særlige vækkeur og alarmer. Men det fungerer fint.

Jeg er stadig anderledes og har nogle andre udfordringer oveni.
Jeg vil gerne være social og være en del af samfundet.
Yde mit og føle mig værdsat og at der er behov for mig.
Tror at alle har det sådan.. og hey:

Livet er stadig godt og i andre steder i verden, er man helt uden for alt kommunikation og muligheder. Så jeg er taknemmelig for at bo i Danmark. Jo, på nogle områder kan det sagtens gøres endnu bedre (for eksempel tekstning af danske programmer/film og forståelsen af at tage hensyn)

Vigtigst af alt så klarer jeg mig godt. Det er jeg stolt af!
Dengang var mulighederne små og ingen ville have troet på, at jeg ville være der hvor jeg er idag.

Væk med janteloven..
Vi er alle unikke og har hver vores muligheder og fantastiske egenskaber. #duerheltperfektsomduer
#jegerheltperfektsomjeger #jegermig #fuckjanteloven

Jeg håber, at alle kan bruge mit indspark og historie til at gøre os alle til skønne og unikke mennesker, der er gode nok og velkomne i verdenen <3

De kærligste hilsner

Henriette Toftegaard


Skriv en kommentar

#håndenpåhjertet 2

#håndenpåhjertet 2

Jeg vil gerne inspirere andre med min historie…
Du kan mere end du tror <3

Jeg er født kraftigt hørehæmmet og behov for stærke briller. De første år at mit liv blev jeg opfattet som min egen og i en lille klokke. Jeg gik ind i ting, fordi jeg ikke kunne se og blev råbt af, fordi jeg ikke kunne høre..

Ramt på to sanser, uden at at nogen vidste det. Barskt? Ja. På min rejse tilbage i tiden, har det gjort ondt og gjort mig ensom.

Det er klart at verden åbnede sig for mig, da jeg fik briller, som to-årig og høreapparater som 4-årig. Skulle lære sprog og mundaflæsning.
Det krævede vildt meget, at indhente det hele..

Nu skriver jeg ikke det her for at klandre nogen, men de oplevelser har betydet meget for den grundfølelse og for hvordan mit liv har artet sig indtil nu.

Jeg opdagede ret tidligt, at jeg var anderledes og skulle kæmpe.. At jeg ikke var god nok. Men også at jeg ville og kunne selv!
Der var nok ingen der troede dengang på, at jeg ville nå langt.

Idag har jeg flere uddannelser bag mig og er veluddannet. Jeg har nået mange af mine mål og drømme. Gjort en forskel og skabt en Eventyrskov. Jeg har rejst og boet i Sverige og Grønland. Haft motorcykel. Fået tvillinger trods barnløshed. Bygget hus og nu igang med at renovere en gård. Jeg har virkeligt nået meget.

Jeg kom til skade i 2008 med et hovedfald der betyder at jeg hver eneste dag har smerter, øjenlammelser, diskusprolaps i nakken m.m. – Tager hver dag piller, måtte sige farvel til mit drømmejob som barselssygeplejerske og må fravælge/vælge til. Blev endnu mere ramt. Men jeg gav ikke op!

Hvorfor? Fordi jeg har evnen til at se muligheder og har lært at finde en indre styrke, vilje og stædighed. Det lærte jeg jo tidligt.

Det er klart, at nogen dage er bedre end andre..
Men jeg er blevet bedre til at se værdien i det gode og sortere.

Jeg vælger at arbejde med tanker, følelser og udfordre mig selv. Hen imod at få det bedre. Det gør jeg hver eneste dag!

Hele mit liv har jeg haft sætninger i hovedet der kunne hjælpe mig… “Det skal jeg vise dem, at jeg kan” eller “Jeg skal og VIL klare det” m.m. Alle med et strejf af at skulle kæmpe eller jeg ikke VAR god nok.

Idag er det #jegopleverglædeoglykke #livetmærkesogleves#jegerheltperfektsomjeger #jegermig

Måske du kan genkende det med mantraer?

Jeg er blevet inspireret af mange mennesker og det flytter virkelig noget, når man omgiver sig og lærer nye mennesker og positiv psykologi at kende.

Jeg er ikke et lykkefjols.. Det er bare mere godt at beskæftige sig med troen på at livet ER godt. Fylde sit liv med det der giver værdi. Du har kun det ene…

Men det sker ikke af sig selv , men hvis jeg kan, kan du også…

#gørdrømmetilvirkelighed

Jeg tror på, at vi alle kan bidrage og være noget, gøre noget og blive bedre mennesker. At det er ok, at være glad og stolt!
At janteloven handler om, at man selv er for lidt.. eller mangler noget selv. Lad dig ikke begrænse eller tro på det. Vær realitisk og gå så efter det du drømmer om.

Men kære dig, det er jo KUN dig der bestemmer hvad fokus skal være..? Sæt dig ikke under en skæppe, find dine passioner og beslut dig så for, om du VIL.

De kærligste hilsner

Henriette Toftegaard

Henriette Toftegaards billede.