#håndenpåhjertet 5

Kender du janteloven? Det gør jeg! Mødte den allerede som helt lille.. Mennesker som sagde det eller fik mig til at føle det..

– Du skal ikke tro, at du er noget.
– At du er noget værd
– Du kan ikke blive til noget
– Du er grim
– …
– …

De oplevelser og erfaringer jeg fik, kom (desværre) til at lagre sig i mig. Så jeg idag stadig kæmper med tanker og negative overbevisninger.

Det er der rigtig mange mennesker der også gør. Hver dag har du ca. 50.000 tanker og 80% af dem er negative. WOUW…

SÅ..
Hver eneste dag finder jeg beviser på det modsatte og bliver ved med at gøre noget for at “den indre kritiker” ikke får lov at fylde…

Ja, jeg var anderledes og et helt andet slags barn.. Fik nogle knubs og måtte være den grimme ælling.
Det var svært, at være anderledes og have nogle ekstra udfordringer. På billedet har jeg både stærke briller (colabunde) og et gammeldags høreapparat med kasse på maven og ledninger om til ørepropperne.

Jeg fik lavt selvværd, og mest når jeg præsterede, fik jeg lidt anerkendelse.
Så det blev min strategi.
Jeg dygtiggjorde mig og var ansvarlig for pligter og pasning, men følte mig ikke set og var ensom inderst inde.

Nu er jeg en anden… med alt hvad det indebærer. Mine tidligere erfaringer er i min rygsæk.
Jeg er den jeg er.

Fortiden kan jeg ikke ændre, men jeg kan være i nutiden og vælge min fremtid, som udgangspunkt.

Noget i rygsækken må smides væk, så der kan komme nye ting i.

Du har ikke været i mine sko og jeg ikke i dine, er et godt udtryk.
Der er mange folk der ikke viser forståelse eller medmenneskelighed mere.

Vi er ikke ens og kan se verden på forskellig vis. Mine briller er ikke bedre end dine.. og vice versa!

Jeg hørte for nogle år siden om forskelige mennesker:
Nogle mennesker er i sandkassen og har det fint med det. Det er som det plejer og sådan er det. Leger med de samme ting og tænker på en bestemt måde. De har brug for sig selv.
Andre er i skolegården og har det fint med det. Det er lærende og udviklende og sådan er det. Der kommunikeres på en anden måde.
Der sker en masse fra skolestart og videre i livet. I skolegården tager man tingene mere ansvarligt.

Vi er forskellige steder i livet og med hvad vi trives med. Det er fint. Sommetider mangler forståelsen for, at der er plads til begge på hver sin måde… Igen der er ikke noget der er mere rigtigt/forkert.

Og gæt hvad, jeg er i skolegården Så jeg skal lære at sætte mig på hænderne og vente. Lære at tænke mere på, ikke at tage mig af andre.
Jeg lærte en masse, som barn. Ting, som gør mig til den jeg er idag.