Henriette Toftegaard Jensen

Om livet på landet, børn, motorik, leg, læring, iværksætteri, eventyr og drømme

Bliver ved og ved… :-)

Skriv en kommentar

Eventyrskoven oversigt

Så er der sendt tegninger til kommunen til landzonegodkendelse.

Jeg har lavet tegninger på toiletforholdene og computertegning af Eventyrskoven. Flot, ikk´? Af en nybegynder at være ;-)

4 ud af 10 ansøgninger er også klaret :-)

  • Friluftrådet. tips- og lottomidlerne √
  • Trygfonden- tjek √
  • Idéstormkonkurrence hos Naturstyrelsen – tjek √
  • Legat til fonden for Entreprenørskab – tjek √

Husk nu at være med at stemme på Eventyrskoven: http://idestorm.naturstyrelsen.dk/friluftspolitik/ideas/45

Er i gang med:

  • LAG-ansøgning – mangler kun pristilbuddene fra de sidste…

Mangler nu:

  • Lokale grønne partnerskaber
  • Real Dania
  • Lokale- og anlægsfonden
  • Tuborgfonden
  • Nordeafonden

Snart skal jeg hente børn, har haft en dejlig uge med Mor-Lasse og Mor-Milledag med shopping og hygge med børnene hver for sig. Det skal man huske med Tvillinger. Og så en super Valentinsdag med spisning på La Pegnan i Århus og langstilket rød rose @-¦— af manden <3

I øvrigt er Valentine ikke amerikansk…Den 14. februar var nemlig den officielle start på foråret, hvor man ærede guden Juno, der var dronningen over alle de romerske guder, og som repræsenterede ægteskabet og kvinden.Selve festedagen startede med at de romerske præster stillede sig foran en hellig hule, hvor fortællingen lød, at grundlæggerne af Rom, Romulus og Remus, skulle have været vokset op som børn og i øvrigt ammet af en ulvinde! Foran denne hule ofrede præsterne så en ged og en hund. Geden symboliserede frugtbarhed, og hunden renselse.

Når man læser beskrivelserne af de fester der var, lyder det nærmest som et tag selv bord af lystne kvinder, som efterfulgtes af en ordentlig swingerfest, måske ikke så mærkeligt, at de kristne aldeles ikke brød sig om de gamle romerske traditioner og forsøgte igen og igen igennem adskillige år, og som til sidst også lykkedes, at få gjort de hedenske erotiske fester til nye kristne og mindre frække traditioner f.eks. ved at give dem nye kristne navne og et knap så frækt indhold.

Historien fortæller så, at paven Gelasius i år 498,  derfor besluttede at den romerske St. Valentinsdag skulle opkaldes efter præstens og martyren Skt. Valentin. Og så var det slut med hor og druk. Hele kvindelotteriet blev forbudt og dømt ganske ukristeligt og ulovligt!

Skt. Valentin var nemlig meget mere kærlighedsorienteret. Han giftede nemlig folk i skjul, da han levede i Rom under den onde Kejser Claudius den Onde, som havde besluttet at gifte mænd, var dårlige krigere! Og da kejser Claudius havde brug for masser af krigere nedlagde han “gifteforbud”. Men den snu og kærlighedsdedikerede Skt. Valentin blæste på forbuddet og viede unge forelskede par i al hemmelighed.Men som enhver anden martyr, blev det selvfølgelig opdaget og han blev dræbt. Men inden selve henrettelsen nåede Skt. Valentin faktisk at sende historiens allerførste Valentin´s brev, nemlig til fængselsbetjentens datter, som havde holdt ham med mad og drikke under fangeskabet (Artikel: Maj Wismann)

Så nu er jeg fyldt op med dejlige oplevelser fra de sidste dage <3

Rigtig god weekend… og alt det andet ;-)

Forfatter: Henriette Toftegaard

Jeg er 45 år og er sygeplejerske, lærer, sundhedsplejerske og motorikvejleder. Jeg har linjefagene specialpædagogik og natur/teknik, samt fagene psykologi, pædagogik, almen didaktik og valgfagene velfærdsinnovation og museumsformidling. Har desuden undervist i historie, kristendom, billedkunst og været naturfaglig lærer i læringscentre. Jeg har arbejdet som naturfaglig lærer og meget af tiden på skolerrnes pædagogiske læringscentre (skolebibblioteker), men også haft fagene historie, kristendom, billedkunst og natur/teknik. Jeg har en bred viden og kompetencer indenfor børneområdet, leg, bevægelse og læring. Min familie består af min søde mand og mine børn tvillinger på 14 år. Vi bor i Torrild og har boet på landet på en lille gammel gård i 8 år. Jeg har realiseret drømmen og er ved at skabe Danmarks helt unikke Eventyrskov med naturlegeplads, motorikbane, sansesti, nisser, trold og mange andre væsener fra danske sagn og eventyr. Se mere på www.eventyrskov.dk. Vi åbnede helt officielt 1. april 2016 og vi er allerede velbesøgt. Det startede som en ide - en drøm og er nu virkelighed <3 Vi ses på mine blogs Henriette Hønemor eller Henriette Toftegaard. Eventyrskoven er også på facebook :-) Mange eventyrlige hilsner fra Henriette Toftegaard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s