Henriette Toftegaard Jensen

Om livet på landet, børn, motorik, leg, læring, iværksætteri, eventyr og drømme


Skriv en kommentar

#hånden på hjertet 8

#håndenpåhjertet
Nogen gange forstår jeg ikke verden…
Men det skal jo jeg heller ikke..
Ikke for enhver pris.
Jeg ser mig selv som forstående og hjælpsom.  Og faktisk har jeg altid givet mere til andre end jeg fik. Nogen tog også for meget og behandlede mig skidt.

Jeg har altid tænkt mere på andre end mig selv og lært at klare mig selv. Det er der mange plusser i, men også et par minusser som jeg har “fået” med mig.
Jeg har kigget efter fejl ved mig selv og følt mig værdiløs. At jeg ikke var noget værd.

Nu lærer jeg at tænke mere på mig.. og tænke på at være selvkærlig, elske og værdsætte mig som jeg er.. #henriettetid

Ikke at jeg glemmer andre, men jeg er nødt til at passe på mig selv. Lidt ligesom at give mig selv iltmasken først.

Væk med det der ikke er godt for mig. En slags oprydning i mit liv. Tilbage bliver det der er af værdi for mig. Og det tror jeg faktisk er ret sundt

Jeg vælger de gode ting og fokuserer på #livetssmådetaljer
#taknemmelighed  og at
#jegerheltperfektsomjeger #duerheltperfektsomduer
#passioner #jegopleverglædeoglykke #liveterforkorttilandet
#jegerpåvej
#heyjegersmuk
#jegervigtig

18010227_1182087755235876_4530070590230277573_n


Skriv en kommentar

Hvilken rejse…

#håndenpåhjertet 7

Hvilken rejse?
Hvilke oplevelser og erfaringer? Hvilke knubs og sejre?

Jeg er den jeg er ❤

Jeg er stolt at mig selv også selvom janteloven huserer i bedste velgående.

Jeg har nået SÅ meget mere end nogen ville have troet eller sagde da jeg var lille. Med tro, håb og vilje gik jeg min egen vej.

Rejsen på min vej har ikke altid været let. Men summen af det hele gør mig til den jeg er. Rygsækken er fyldt med gode ting og de dårlige vil jeg smide væk efterhånden. Jeg har været/er trist over min elskede farmors død og alle de ting der ikke er lette. De ting der gør en sørgmodig, vred og som gør ondt.
MEN…

Jeg vil SÅ meget mere i mit liv.
Jeg kæmper, men vil gøre det lettere, sjovere og smukkere.
Jeg ved at jeg kan. Det kan du også..

Jeg vil være den bedste udgave af mig selv og gøre det jeg drømmer om. Fokus på næste step…

Livet lærer os så meget og vi vælger selv om vi vil følge vores egen vej eller andres?

Jeg vælger at følge mit hjerte og min vej. Jeg er på vej..

#gørdrømmetilvirkelighed #jegermig #livetmærkesogleves

Henriette Toftegaards billede.


Skriv en kommentar

Når livet er svært..

#håndenpåhjertet 6

En del af livet er at have sorger og bekymringer.
Nogle store – andre små.

Som nogen måske ved, så mistede jeg min elskede farmor for knapt nok en måned siden. Hun fik fred efter lang tid sygdom og er nu sammen med min dejlige og rare Bedstefar og deres døtre m.m.
Jeg savner dem og det har ramt mig hårdt oveni i det jeg ellers slås med.

Hun var en af mine faste støtter og holdepunkt i mit liv.
Hun fik mig altid til at føle, at jeg kunne opnå hvad jeg ville.
Altid lyttende og interesseret. Hun havde en særlig plads i mit hjerte sammen med Bedstefar. Så nu føles det tomt, at de ikke er her mere.

Alle mennesker kan blive ramt af ulykker, sygdom eller død.
Forhold der kan være belastende, og der kan gå i stykker.
Det kan også være fyringer, indbrud, overfald eller mobning.
Vores liv kan ændres med et trylleslag af alle mulige ting, som vi ikke altid er herre over.

Vi sørger og reagerer forskelligt.
Når livet pludseligt byder på belastninger, reagerer vi meget forskelligt. Det er heller ikke sikkert at vi reagerer ens fra gang til gang.

Reaktionerne afhænger af mange ting:
– Hvornår på livets vej man rammes.
– Hvilke erfaringer den enkelte gemmer på.
– Hvad der ligger af tidligere ubearbejdede oplevelser.
– Hvilke mennesker der omgiver den enkelte
– Bestemte personlighedstræk og måder at håndtere vanskeligheder på påvirker også hvordan man kommer gennem krisen.

I perioder føler vi os stærke og oplever belastninger som udfordringer.
I andre perioder føler vi os svage og oplever små belastninger som problemer.
Derfor er det udelukkende den enkelte selv, der kan afgøre, om en situation eller begivenhed opleves som en belastning.

Vi er i dagligdagen vant til at kontrollere og styre vores følelser og kropslige reaktioner. Derfor er det for nogle mennesker svært at turde give slip og give efter for følelserne, men det er vigtigt at acceptere, at der er ikke én rigtig eller bestemt måde at håndtere kriser på.

Det foregår også i meget forskelligt tempo for det enkelte menneske. Omgivelserne bør tilbyde hjælp og ”låne øre”, men må også acceptere, at det er den ramte, som bestemmer, hvad han eller hun har brug for.

Tidligere troede man for eksempel, at man skulle igennem nogle bestemte faser, hvis man sørgede over en tragisk hændelse. Og hvis man ikke gjorde dette, var det helt galt.
Det har imidlertid vist sig, at dette ikke er tilfældet, og at mennesker ikke nødvendigvis gennemløber sådanne stereotype forløb. Nogle gør, men ikke nødvendigvis liniært, men går snarere ind og ud af sorgen og de forskellige faser, således at nogle af dem af og til repeteres.

Der findes derfor ikke én rigtig måde at sørge på og ikke ét bestemt forløb, man skal igennem.

Kunsten er, at finde den, der er rigtigt for én selv.

At turde vise sine følelser er en styrke. Livet mærkes især, når vi tør svinge os ud i følelser, både de glade og de triste. Livet mærkes og leves. Kun med mørket kan lyset ses.

Det er naturligt og sundt at reagere, når livet gør ondt. Det er ikke tegn på svaghed eller begyndende sygdom, men igen er det vigtigt at huske på, at mennesker er forskellige og reagerer forskelligt.

Nogle har man brug for professionel hjælp – andre gange ikke.

Alt andet lige, så er det en proces og den er jeg i lige nu.
Det gør ondt og er svært, men heldigvis er ikke hele tiden sådan.

Jeg fokuser på det jeg har, de dejlige minder og på at være taknemmelig for nuet og det der giver værdi for mig og mine kære.

Alt andet er jo sådan set også LIGEGYLDIGT.

#livetmærkesogleves #jegermig


Skriv en kommentar

Kender du jante-loven?

Henriette Toftegaards billede.

#håndenpåhjertet 5

Kender du janteloven? Det gør jeg! Mødte den allerede som helt lille.. Mennesker som sagde det eller fik mig til at føle det..

– Du skal ikke tro, at du er noget.
– At du er noget værd
– Du kan ikke blive til noget
– Du er grim
– …
– …

De oplevelser og erfaringer jeg fik, kom (desværre) til at lagre sig i mig. Så jeg idag stadig kæmper med tanker og negative overbevisninger.

Det er der rigtig mange mennesker der også gør. Hver dag har du ca. 50.000 tanker og 80% af dem er negative. WOUW…

SÅ..
Hver eneste dag finder jeg beviser på det modsatte og bliver ved med at gøre noget for at “den indre kritiker” ikke får lov at fylde…

Ja, jeg var anderledes og et helt andet slags barn.. Fik nogle knubs og måtte være den grimme ælling.
Det var svært, at være anderledes og have nogle ekstra udfordringer. På billedet har jeg både stærke briller (colabunde) og et gammeldags høreapparat med kasse på maven og ledninger om til ørepropperne.

Jeg fik lavt selvværd, og mest når jeg præsterede, fik jeg lidt anerkendelse.
Så det blev min strategi.
Jeg dygtiggjorde mig og var ansvarlig for pligter og pasning, men følte mig ikke set og var ensom inderst inde.

Nu er jeg en anden… med alt hvad det indebærer. Mine tidligere erfaringer er i min rygsæk.
Jeg er den jeg er.

Fortiden kan jeg ikke ændre, men jeg kan være i nutiden og vælge min fremtid, som udgangspunkt.

Noget i rygsækken må smides væk, så der kan komme nye ting i.

Du har ikke været i mine sko og jeg ikke i dine, er et godt udtryk.
Der er mange folk der ikke viser forståelse eller medmenneskelighed mere.

Vi er ikke ens og kan se verden på forskellig vis. Mine briller er ikke bedre end dine.. og vice versa!

Jeg hørte for nogle år siden om forskelige mennesker:
Nogle mennesker er i sandkassen og har det fint med det. Det er som det plejer og sådan er det. Leger med de samme ting og tænker på en bestemt måde. De har brug for sig selv.
Andre er i skolegården og har det fint med det. Det er lærende og udviklende og sådan er det. Der kommunikeres på en anden måde.
Der sker en masse fra skolestart og videre i livet. I skolegården tager man tingene mere ansvarligt.

Vi er forskellige steder i livet og med hvad vi trives med. Det er fint. Sommetider mangler forståelsen for, at der er plads til begge på hver sin måde… Igen der er ikke noget der er mere rigtigt/forkert.

Og gæt hvad, jeg er i skolegården ;-) Så jeg skal lære at sætte mig på hænderne og vente. Lære at tænke mere på, ikke at tage mig af andre.
Jeg lærte en masse, som barn. Ting, som gør mig til den jeg er idag.

Men noget må jeg sige farvel til… Indeni mig, kan jeg ikke blive ved med at tro, at jeg ikke er noget og ikke er noget værd.

Jeg er en smuk svane… griner… nej… en sommerfugl der skal opleve livets smukke blomster. Føle stolthed og glæde…

Har du tænkt over, at slippe det negative? Slippe for at dunke dig selv oveni? Gøre noget godt for DIG?

Kærlige hilsner fra

Henriette

#jegermig #gørdrømmetilvirkelighed #jegerheltperfektsomjeger#duerheltperfektsomduer #henriettetoftegaard


Skriv en kommentar

#håndenpåhjertet 5

Kender du janteloven? Det gør jeg! Mødte den allerede som helt lille.. Mennesker som sagde det eller fik mig til at føle det..

– Du skal ikke tro, at du er noget.
– At du er noget værd
– Du kan ikke blive til noget
– Du er grim
– …
– …

De oplevelser og erfaringer jeg fik, kom (desværre) til at lagre sig i mig. Så jeg idag stadig kæmper med tanker og negative overbevisninger.

Det er der rigtig mange mennesker der også gør. Hver dag har du ca. 50.000 tanker og 80% af dem er negative. WOUW…

SÅ..
Hver eneste dag finder jeg beviser på det modsatte og bliver ved med at gøre noget for at “den indre kritiker” ikke får lov at fylde…

Ja, jeg var anderledes og et helt andet slags barn.. Fik nogle knubs og måtte være den grimme ælling.
Det var svært, at være anderledes og have nogle ekstra udfordringer. På billedet har jeg både stærke briller (colabunde) og et gammeldags høreapparat med kasse på maven og ledninger om til ørepropperne.

Jeg fik lavt selvværd, og mest når jeg præsterede, fik jeg lidt anerkendelse.
Så det blev min strategi.
Jeg dygtiggjorde mig og var ansvarlig for pligter og pasning, men følte mig ikke set og var ensom inderst inde.

Nu er jeg en anden… med alt hvad det indebærer. Mine tidligere erfaringer er i min rygsæk.
Jeg er den jeg er.

Fortiden kan jeg ikke ændre, men jeg kan være i nutiden og vælge min fremtid, som udgangspunkt.

Noget i rygsækken må smides væk, så der kan komme nye ting i.

Du har ikke været i mine sko og jeg ikke i dine, er et godt udtryk.
Der er mange folk der ikke viser forståelse eller medmenneskelighed mere.

Vi er ikke ens og kan se verden på forskellig vis. Mine briller er ikke bedre end dine.. og vice versa!

Jeg hørte for nogle år siden om forskelige mennesker:
Nogle mennesker er i sandkassen og har det fint med det. Det er som det plejer og sådan er det. Leger med de samme ting og tænker på en bestemt måde. De har brug for sig selv.
Andre er i skolegården og har det fint med det. Det er lærende og udviklende og sådan er det. Der kommunikeres på en anden måde.
Der sker en masse fra skolestart og videre i livet. I skolegården tager man tingene mere ansvarligt.

Vi er forskellige steder i livet og med hvad vi trives med. Det er fint. Sommetider mangler forståelsen for, at der er plads til begge på hver sin måde… Igen der er ikke noget der er mere rigtigt/forkert.

Og gæt hvad, jeg er i skolegården 😉 Så jeg skal lære at sætte mig på hænderne og vente. Lære at tænke mere på, ikke at tage mig af andre.
Jeg lærte en masse, som barn. Ting, som gør mig til den jeg er idag.

Men noget må jeg sige farvel til… Indeni mig, kan jeg ikke blive ved med at tro, at jeg ikke er noget og ikke er noget værd.

Jeg er en smuk svane… griner… nej… en sommerfugl der skal opleve livets smukke blomster. Føle stolthed og glæde…

Har du tænkt over, at slippe det negative? Slippe for at dunke dig selv oveni? Gøre noget godt for DIG?

Kærlige hilsner fra

Henriette

#jegermig #gørdrømmetilvirkelighed #jegerheltperfektsomjeger#duerheltperfektsomduer#henriettetoftegaard

Henriette Toftegaards billede.


Skriv en kommentar

Engang for længe siden… og nu

16387986_1114911828620136_287114486619208712_n

#håndenpåhjertet

Engang for længe siden.. og nu.

Hvad den lille pige ikke har oplevet og fået af erfaringer, knubs og sejre i livet.

Colabunde som 2-årig . Født med moderat-kraftigt høretab i taleområdet og kunne ikke tale som 4-årig. Fik først der gammeldags høreapparat med kasse på maven og ledninger op til ørepropperne. Levede selvklart i min egen verden. Kunne jo ikke kommunikere med omverdenen, som heller ikke forstod mig.

Tænker at det nok har været svært at være mig. Men nu er jeg så mig. Er nået meget længere end nogen havde forventet dengang.

#håndenpåhjertet #fighter #jegerheltperfektsomjeger #henriettetid#livetmærkesogleves #gørdrømmetilvirkelighed #jegermig


Skriv en kommentar

#håndenpåhjertet 4

#håndenpåhjertet 4

Da jeg gik i første klasse, kom jeg på lejrskole med andre enkelt integrerede hørehæmmede. En stor oplevelse, at møde andre som mig. Hidtil havde jeg følt mig som den eneste hørehæmmede i hele verden.

Jeg var hjemmefra alene uden nogen jeg kendte. Havde kun min lille gule bamsebjørn med.

Vi lavede mange sjove ting, som at flyve med drager og lave figurer med ler. Jeg lavede et egern, kan jeg huske.

Vi fik også tjekket høreapparater, hjælpemidler og hørelse i løbet af ugen.
På et tidspunkt skulle jeg tale med nogle voksne – tror det var talehørepædagoger. En af dem spurgte mig, hvad jeg kunne tænke mig at blive, når jeg blev stor. Jordemoder, svarede jeg. De kiggede på hinanden og jeg forstod, at de tænkte deres.
Så fik jeg at vide, at det kunne jeg nok ikke blive…

Al mit håb og min drøm, blev taget fra mig på et splitsekund – alene fordi jeg var hørehæmmet og dermed anderledes/unormal.

Jeg blev faktisk rigtig ked af det.. og græd på værelset sammen med min bamsebjørn. Det var hårdt at blive konfronteret med at jeg ikke kunne blive det jeg ville, som 7-årig.

Jeg kunne aldrig drømme om at tage håb og drømme fra nogen..

Idag kan jeg jo kun sige, at oplevelsen satte sine spor..
For da jeg havde grædt lidt, tænkte jeg at DET skulle de ikke bestemme!!! .. griner.. ja, så det motiverede mig til at arbejde og dygtiggøre mig.

Idag kan man sagtens være hørehæmmet jordemoder. Teknikken har fundet løsninger på det. De kunne de ikke vide dengang.. og måske mente de det ikke så hårdt, som det ramte.

Men det kunne være sjovt , at finde de tale-hørepædagoger igen.
Så jeg på en måde kunne takke dem for at jeg blev en fighter og er nået så langt idag.

#gørdrømmetilvirkelighed #jegermig #fighter

Henriette Toftegaards billede.